Tekoa

te-ko'-a (teqoa', eller teqo`ah; Thekoe; i King James Version Tekoah; en af Davids helte, "Ira, Ikkesh' søn," kaldes en tekoit, te-ko'-it (teqo`i; 2 Sam 23,26; 1 Krøn 11,28; 1 Krøn 27,9; "kvinden fra Tekoa" [2 Sam 14,2] er på hebraisk teqo`ith; i Neh 3,5 nævnes nogle tekoitter, te-ko'its teqo'im, som udbedrede en del af Jerusalems mure):

1. Skrifthenvisninger:

Herfra kom den "vise kvinde", som Joab hentede for at forsøge at skabe forsoning mellem David og Absalom (2 Sam 14,2); det var en af de byer, som Rehabeam befæstede (2 Krøn 11,6; Josefus, Ant, VIII, ix, 1). Tekoas ørken nævnes (2 Krøn 20,20) som den yderste kant af det beboede område; her holdt Joshafat råd, før han rykkede frem i Judæas ørken for at møde ammonitterne og moabitterne. I Jer 6,1 læser vi: "Blæs i hornet i Tekoa og rejs et signal i Bet-Hakkerem"--på grund af fjenden, der rykkede frem fra nord. Amos 1,1, en af "hyrderne fra Tekoa", blev født her.

I Jos 15,59 (tilføjelse til verset kun i Septuaginta) forekommer Tekoa i begyndelsen af listen over 11 yderligere byer i Juda--en liste, der omfatter Betlehem, Ain Kairem og Bettir--som er udeladt i den hebraiske tekst. En Tekoa nævnes som søn af Ashhur (1 Krøn 2,24; 1 Krøn 4,5).

Jonathan Makkabæeren og hans bror Simon flygtede fra Bakchides' hævn "ud i Thecoes ørken (Revised Version (British and American) "Tekoah") og slog deres telte op (Revised Version (British and American) "slog lejr") ved vandet i dammen Asphar" (1 Makk 9,33).

2. Senere historie:

Josefus kalder Tekoa en landsby på sin tid (Vita, 75), ligesom Hieronymus, der beskriver den som liggende 12 miles fra Jerusalem og synlig fra Betlehem; han siger, at profeten Amos' grav var dér (Kommentar til Jeremias, VI, 1). "Der var," siger han, "ingen landsby hinsides Tekoa i retning mod ørkenen." Den gode kvalitet af dens olie og honning roses af andre forfattere. I det 6. århundrede blev et kloster, Laura Nova, grundlagt dér af Saba. I korstogstiden blev Tekoa besøgt af fromme pilgrimme, som ønskede at se Amos' grav, og nogle af de kristne indbyggere hjalp korsfarerne under den første belejring af Jerusalem. I 1138 blev stedet plyndret af en gruppe tyrkere fra øst for Jordan, og siden den tid synes stedet at have ligget øde og i ruiner, selv om Amos' grav endnu i det 14. århundrede stadig blev fremvist.

3. Stedet Tequ`a:

Stedet er uden tvivl Khirbet Tequ'a, en meget omfattende ruin, der dækker 4 eller 5 acres (ca. 1,6-2 ha), omkring 6 miles (ca. 10 km) syd for Betlehem og 10 miles (ca. 16 km) fra Jerusalem, nær Frankerbjerget og på vejen til `Ain Jidy. Resterne på overfladen består hovedsagelig af store tilhuggede sten og er alle tilsyneladende middelalderlige. Brudstykker af søjler og baser af god, hård kalksten findes på bakkens top, og der er en ottekantet døbefont af rosenrød kalksten; det er tydeligt, at kirken engang stod dér. Der er mange grave og cisterner i nabolaget fra en langt tidligere periode. En kilde siges at findes et eller andet sted på stedet, men hvis det er tilfældet, er den begravet ude af syne. Der er en henvisning i "Saladins liv" (Bahaoddenus) til "Tekoas flod", som Richard Løvehjerte og hans hær drak af, 3 miles (ca. 5 km) fra Jerusalem: dette kan henvise til den arabiske forlængelse af "lavniveau-akvædukten", som passerer gennem en lang tunnel under Sahl Tequ`a og af nogle kan være blevet anset for at have sit udspring dér.

De åbne marker omkring Teqa'a er tiltalende og velegnede til oliventræer (som nu er forsvundet), og der er vidtstrakte græsningsområder. Egnen, selv "ørkenen" mod øst, er fuld af omvandrende beduiners hjorde. Fra stedet er Betlehem, Oliebjerget og Nebi Samuel (Mizpa) alle synlige; mod nordøst får man et glimt af Jordandalen nær Jeriko og af Gileads bjerge, men det meste af udsigten mod øst er afskåret af stigende terræn (PEF, III, 314, 368, Sh XXI).

E. W. G. Masterman