Shalmaneser

shal-ma-ne'-zer (shalman'ecer; Septuaginta Samennasar, Salmandsar): Navnet på flere assyriske konger. Se ASSYRIEN; FANGENSKAB. Det er Shalmaneser IV, der nævnes i den bibelske historie (2 Kong 17,3; 2 Kong 18,9). Han efterfulgte Tiglat-Pileser på tronen i 727 f.Kr., men om han var søn af sin forgænger eller en tronraner, fremgår ikke. Hans regeringstid var kort, og da ingen annaler fra den er kommet for dagen, har vi kun beretningerne i 2 Kongebog som kilde til hans historie. I de ovennævnte passager får vi at vide, at Hoshea, Israels konge, som var blevet hans vasal, nægtede fortsat at betale tribut, idet han stolede på hjælp fra So, Egyptens konge. Der kom dog ingen hjælp fra Egypten, og Hoshea måtte møde sin lensherres straffende styrker med sine egne, uhjulpne midler; resultatet blev, at han blev taget til fange uden for Samaria og sandsynligvis ført bort til Nineve. Den bibelske fortælling fortsætter med at sige, at Assyriens konge drog op gennem hele landet og drog op til Samaria og belejrede det i 3 år. Der er grund til at tro, at Shalmaneser, mens belejringen af Samaria stod på, trak sig tilbage til Nineve og døde; for da byen blev indtaget i 722 f.Kr., er det Sargon, der i sine omfattende annaler hævder at have erobret den og ført dens indbyggere i fangenskab. Det er netop muligt, at Shalman (Hos 10,14) er en sammentrækning af Shalmaneser, men identiteten af Shalman og af Bet-Arbel, som nævnes i samme passage, er ikke tilstrækkeligt godtgjort.

LITTERATUR.

Schrader, COT, I, 258 ff; McCurdy, HPM, I, 387 ff.

T. Nicol