Appetit

ap'-e-tit (chai, nephesh): Dette ord forekommer fire gange i Det Gamle Testamentes tekst og én gang i KJV's randnote. Én gang (Job 38,39) er det en oversættelse af chai, "liv"; "Kan du .... stille de unge løvers appetit (liv)?" To gange (Ordsp 23,2; Præd 6,7; også Es 56,11, KJV's randnote) er det en oversættelse af nephesh: Ordsp 23,2, ba`al nephesh, "en mand hengivet til appetit"; Præd 6,7, "nephesh bliver ikke fyldt." I Es 56,11 oversættes "stærk af nephesh" med "grådig." Nephesh betyder oprindelig "åndedrag", deraf "sjælen", psuche, "livsprincippet", "liv"; derfor hungrer nephesh i visse udtryk, der handler om livets opretholdelse (Ordsp 10,3), tørster (Ordsp 25,25), faster (Sl 69,10). Nephesh kommer derefter til at betyde sædet for sanserne, hengivenhederne, følelserne, og den tilskrives kærlighed, glæde, begær (sammenlign 5 Mos 12,20; Ordsp 6,30 Revised Version, randnote; Mika 7,1, hvor nephesh "begærer"). Ideen om nepheshs begær eller appetit kan omfatte alle former for længsel; f.eks. lyst (Jer 2,24; "hendes begær" er bogstaveligt "hendes nepheshs begær"), appetitten efter hævn (Sl 41,2, "hans fjenders vilje" er bogstaveligt "nephesh" osv.). Det næste skridt er at identificere nephesh med dens begær; derfor oversættes nephesh i tilfældene ovenfor med "appetit." I det 4. tilfælde (Es 29,8) er "Hans sjæl har appetit" en fri oversættelse af naphsho shoqeqah, bogstaveligt "Hans sjæl løber frem og tilbage."

S. F. Hunter