Herre

Der er forskellige hebraiske og græske ord, som gengives sådan.

Hebr. Jehovah, er i den engelske bibel blevet gengivet LORD, trykt med kapitæler. Dette er det egentlige navn på hebræernes Gud. Formen “Jehovah” er kun bevaret i 2 Mos 6,3; Sl 83,18; Es 12,2; 26,4, både i den autoriserede engelske oversættelse og i den reviderede engelske oversættelse.

Hebr. ‘adon, betyder en, der har absolut kontrol. Det betegner en herre, som over slaver (1 Mos 24,14, 27), eller en hersker over sine undersåtter (45,8), eller en ægtemand, som herre over sin hustru (18,12).

Den gamle flertalsform af dette hebraiske ord er ’adonai. På grund af en overtroisk ærefrygt for navnet “Jehovah” udtalte jøderne, når de læste deres Skrifter, altid ’Adonai, hver gang dette navn forekom.

Græsk kurios, en øverste herre osv. I LXX bruges dette uden undtagelse for “Jehovah” og ”‘Adonai.”

Hebr. ba’al, en herre, som har herredømme. Dette ord bruges om menneskelige relationer, som ægtemand, om personer, der er dygtige i et håndværk eller en profession, og om hedenske guddomme. “Mændene i Sikem,” bogstaveligt “Sikems baaler” (Dom 9,2, 3). Det var de israelitiske indbyggere, som havde bragt kana’anæerne i en vasaltilstand (Jos 16,10; 17,13).

Hebr. seren, bruges udelukkende om “filistrenes herrer” (Dom 3,3). LXX gengiver det med satrapier. På dette tidspunkt var filistrene ikke, som på et senere tidspunkt (1 Sam 21,10), under et kongeligt styre. (Se Jos 13,3; 1 Sam 6,18.) Der var fem sådanne herredømmer, nemlig Gat, Ashdod, Gaza, Ashkelon og Ekron.