Kristus

Salvet, den græske oversættelse af det hebraiske ord, der gengives “Messias” (se dette), vor Herres officielle titel, som forekommer fem hundrede og fjorten gange i Det Nye Testamente. Den betegner, at han blev salvet eller indviet til sit store frelsesværk som profet, præst og konge for sit folk. Han er Jesus Kristus (ApG 17,3; 18,5; Matt 22,42), Den Salvede. Sådan omtales han af Esajas (61,1) og af Daniel (9,24-26), som kalder ham “Messias, fyrsten.”

Messias er den samme person som “kvindens sæd” (1 Mos 3,15), “Abrahams sæd” (1 Mos 22,18), “profeten ligesom Moses” (5 Mos 18,15), “præsten efter Melkisedeks orden” (Sl 110,4), “skuddet af Isajs stub” (Es 11,1, 10), “Immanuel,” jomfruens søn (Es 7,14), “Herrens gren” (Es 4,2), og “pagtens sendebud” (Mal 3,1). Det er ham, “som Moses i loven og profeterne skrev om.” Det Gamle Testamentes Skrift er fuld af profetiske udsagn om den store Befrier og det værk, han skulle udføre. Jesus Kristus er Jesus, den store Befrier, Den Salvede, menneskers Frelser. Dette navn betegner, at Jesus var guddommeligt udpeget, udsendt og stadfæstet som menneskers Frelser (Hebr 5,4; Es 11,2-4; 49,6; Joh 5,37; ApG 2,22).

At tro, at “Jesus er Kristus,” er at tro, at han er Den Salvede, profeternes Messias, Frelseren sendt af Gud, at han med ét ord var det, han hævdede at være. Dette er at tro evangeliet, ved hvilken tro alene mennesker kan føres til Gud. At Jesus er Kristus, er Guds vidnesbyrd, og troen på dette gør et menneske til kristen (1 Kor 12,3; 1 Joh 5,1).