Taber

ta'-ber (taphaph, "at slå på en håndtromme" ((Sl 68,25)): Ordet bruges kun én gang i King James Version, nemlig i den særdeles levende skildring af Nineves erobring, som gives i Nah 2,7. Dronningen (måske byen personificeret) vanæres og føres bort i ydmygende fangenskab, fulgt af et sørgende følge af "hoffrøkener", som taber upon, det vil sige slår voldsomt, på deres bryster. Sådan trommen på brystet var en gestus, der angav stor sorg (Luk 18,3).