Tadmor

Palme, en by bygget af Salomo “i ørkenen” (2 Krøn 8,4). I 1 Kong 9,18, hvor ordet forekommer i KJV, læser den hebraiske tekst og RV “Tamar”, som egentlig er en by ved Israels lands sydlige grænse og hen mod ørkenen (jf. Ez 47,19; 48,28). I 2 Krøn 8,14 nævnes Tadmor i forbindelse med Hamat-Soba. Den kaldes Palmyra af grækerne og romerne. Den lå i den store syriske ørken, 176 miles fra Damaskus og 130 fra Middelhavet, og var centrum for en omfattende handelstrafik med Vestasien. Den var også en vigtig militærstation. “Rester af gamle templer og paladser, omgivet af prægtige søjlegange af hvid marmor, hvoraf mange endnu står, og tusinder af væltede søjler, spredt over et stort område, vidner om den gamle pragt i denne palmeby, som overgik de berømte byer i Grækenland og Rom.”