Tynge; tynget

kum'-ber, (katargeo, "at gøre passiv," perispaomai, "at blive slæbt omkring," i sindet "at blive distraheret"): Sagt om figtræet uden frugt i lignelsen: "Hugg det ned; hvorfor skal det også tynge (blokere, gøre uproduktivt) jorden?" (Luk 13,7). Tynget betyder at være alt for optaget af bekymringer eller arbejde, distraheret: "Men Marta var tynget af at lave meget tjeneste" (Luk 10,40). Ordet tyngsel forekommer kun i 5 Mos 1,12: "Hvordan kan jeg alene bære jeres tyngsel?" (Torach, "en byrde," "en belastning"). Sammenlign Es 1,14, hvor RV randnote har "tyngsel," RV (britisk og amerikansk udgave) "besværing."