Tyv

thef: I Det Gamle Testamente den gennemgående oversættelse (17 gange) af gannabh, fra ganabh, "stjæle", men gannabh er noget bredere end det engelske "thief" og kan endda omfatte en kidnapper (5 Mos 24,7). I Apokryferne og Det Nye Testamente bruger King James Version "thief" uden skelnen om kleptes og lestes, men Revised Version (britisk og amerikansk) gengiver altid det sidstnævnte ord med "robber" ("røver") (en stor forbedring). Se forbrydelser. Den billedlige brug af "tyv" som en, der kommer uden varsel (Matt 24,43 osv.), kræver ingen forklaring.

Den angrende tyv ("røver," Revised Version (britisk og amerikansk) Mark 15,27; Matt 27,38; Matt 27,44; "forbryder," Luk 23,32; Luk 23,39) var en af de to forbrydere, der blev korsfæstet sammen med Kristus. Ifølge Markus og Matthæus deltog de begge i folkets hån, men Lukas fortæller, at den ene af dem irettesatte sin medskyldige for fornærmelserne, erkendte sin egen skyld og bad Kristus om at huske ham ved Rigets komme. Og Kristus svarede ved at love mere, end der blev bedt om--øjeblikkelig adgang til Paradis. Det bør bemærkes, at der krævedes usædvanligt moralsk mod af tyven for at fremsætte sin bøn på et sådant tidspunkt og under sådanne omstændigheder, og at hans tilfælde kun har lidt til fælles med visse sentimentale "dødsleje-omvendelser."

For at forklare omvendelsen og anerkendelsen af Kristus som Messias må man forudsætte, at tyven tidligere havde haft et vist kendskab til Kristus, men alle gæt om tid og sted er naturligvis nytteløse. Senere tradition udfyldte i rigt mål hullerne og gav den angrende tyv navnet Titus eller Dysmas.

Se snigmordere; Barabbas.

Burton Scott Easton