Tyropøon-dalen

(dvs. “Ostehandlernes dal”), det navn historikeren Josefus gav dalen eller den ujævne kløft, som i oldtiden adskilte Morija-bjerget fra Zions bjerg. Denne dal, som nu er fyldt op med en vældig ophobning af affald og næsten er en slette, blev overspændt af broer, hvoraf den mest kendte var Zionsbroen, som sandsynligvis var den almindelige forbindelse mellem det kongelige palads på Zion og templet. Et fragment af buen (se dette opslag) på denne bro (kaldet “Robinsons bue”), hvor den rager ud fra helligdomsmuren, blev opdaget af Robinson i 1839. Denne bue blev ødelagt af romerne, da Jerusalem blev indtaget.

Tempelområdets vestlige mur rejste sig fra bunden af denne dal til en højde af 84 fod, hvor den var i niveau med området, og oven over dette, og som en fortsættelse af den, rejste muren ved Salomos søjlegang sig til en højde af omkring 50 fod, “så denne del af muren oprindelig må have fremstået som en imponerende masse af murværk, næppe overgået af noget murværk i verden.”