Tygge; drøv

choo, chu, (ma`aleh gerah, bogstaveligt "at bringe op" (American Revised Versions randnote), dvs. "tygge drøv", fra garar, "at rulle", "drøvtygge"): Et af tegnene på renhed, i betydningen egnethed som føde, hos et firbenet dyr, angivet i 3 Mos 11,3 og 5 Mos 14,6, er at det tygger drøv. Blandt de dyr, der regnes for rene, indbefattes derfor oksen, fåret, geden, hjorten, gazellen, rådyret, vildgeden, pygargen, antilopen og gemsen. Flere af de forbudte dyr nævnes udtrykkeligt i passagerne, f.eks. kamelen, klippegrævlingen, haren og svinet. Ud over de skel mellem rene og urene dyr, der nævnes i Bibelen, påpeger Talmud, at de rene dyr ikke har fortænder i overmunden, at deres horn enten er kløvede, eller, hvis de ikke er kløvede, er fri for splinter, indskåret med skæl og runde, og at visse dele af kødet fra rene dyr kan rives på langs såvel som på tværs. Mange teorier er blevet fremsat om grundene til skellet med hensyn til drøvtygning og spaltede klove. Se Jewish Encyclopedia under ordet "Clean". Det mest nærliggende er, at drøvtyggende dyr og dyr uden kløer tilsyneladende var dyr, der spiste mere rent, end de andre.

Nathan Isaacs