Abide

a-bid': Gammelt engelsk ord, der efterhånden betyder "afvente," "forblive," "logere," "opholde sig," "bo," "fortsætte," "udholde"; rigt repræsenteret i Det Gamle Testamente (King James Version) ved 12 hebraiske og i Det Nye Testamente ved lige så mange græske ord. I Revised Version (britisk og amerikansk) ofte erstattet af ord, der betyder "at opholde sig," "bo," "slå lejr." De hebraiske og græske originalord, der bruges hyppigst, er yashabh, "at bo"; meno, "at forblive." "Bliv (sid eller vent) her" (1 Mos 22,5); "Jorden bliver (varer) til evig tid" (Præd 1,4); "Hvem kan blive stående (bære eller udholde) dagen?" (Mal 3,2); "Lidelser venter mig" (ApG 20,23). Datidsformen abode, som bruges hyppigt, har samme betydning. "Hans bue forblev (blev ved) i styrke" (1 Mos 49,24); "Der blev han" (boede) (Joh 10,40).

Abode, som substantiv (græsk mone) forekommer to gange i Det Nye Testamente: "tage bolig hos ham" (Joh 14,23); "boliger," Revised Version, randnote "opholdssteder" (Joh 14,2). Den sande discipels sjæl og himlen er Faderens, Sønnens og Helligåndens boliger.

Dwight M. Pratt