Bo

Telte var i de tidligste tider menneskers almindelige boliger. Senere byggede man huse, hvis vægge ofte var af ler (Job 24,16; Matt 6,19, 20) eller af soltørrede mursten.

Gud “bor i lys” (1 Tim 6,16; 1 Joh 1,7), i himlen (Sl 123,1), i sin kirke (Sl 9,11; 1 Joh 4,12). Kristus boede på jorden i sine ydmygelses dage (Joh 1,14). Han bor nu i sit folks hjerter (Ef 3,17-19). Helligånden bor i de troende (1 Kor 3,16; 2 Tim 1,14). Vi formanes til at “lade Guds ord bo rigt i os” (Kol 3,16; Sl 119,11).

Bo dybt forekommer kun i Jer 49,8 og henviser til den skik at søge tilflugt fra overhængende fare ved at trække sig tilbage til klippernes og hulegangenes skjulte steder eller til fjerne steder i ørkenen.