Aksplukning

glen'-ing (laqat, `alal): Skikken med at lade de fattige følge høstfolkene på marken og samle de nedfaldne kornaks illustreres slående i fortællingen om Rut (Ruth 2,2-23). Bag denne skik lå en af hebræernes tidlige landbrugslove (3 Mos 19,9; 3 Mos 23,22; 5 Mos 24,19-21). At bryde denne lov var en strafbar forseelse. Afgrødens ejers gavmildhed bestemte værdien af det, der kunne samles, sådan som fortællingen om Rut tydeligt viser (Ruth 2,16). En høstmand kunne let udnytte ejeren ved at efterlade for meget til aksplukkerne, som kunne være hans egne børn. Den gamle levitiske lov gælder ikke længere i landet, men skikken med at lade de fattige samle aks på kornmarkerne og efterhøst i vingårdene praktiseres stadig af gavmilde jordejere i Syrien. Forfatteren har set høstfolk, selv når de udviste betydelig omhu, ofte tabe hvedeaks fra hænderne. Når høstfolkene har været daglejere, har de uforsigtigt efterladt bundter af hvede stående bag sten eller nær grænsemurene. Ejeren sender sædvanligvis en af sine drenge- eller pigehjælpere ud for at samle disse. Hvis han er gavmildt anlagt, tillader han en trængende kvinde at følge efter høstfolkene og drage fordel af deres uforsigtighed. I nogle egne er det skik, efter at hovedhøsten af druer er blevet samlet, at fjerne vagten og give fri adgang til vingårdene for at samle de sidste druer.

Gideon ramte Efraims mænds lokale stolthed, da han erklærede, at herligheden ved deres erobring overgik hans, ligesom efterhøsten i deres vingårde overgik hele Abiezers høst (Dom 8,2). "Gleaned" bruges om en besejret fjende i Dom 20,45.

Billedligt: Israel vil på grund af sin ondskab blive fuldstændig ødelagt, endda så der foretages en grundig eftersamling og tilintetgørelse af dem, der først undslipper (Jer 6,9). Det samme billede af fuldstændig udslettelse gives i Jer 49,9; Jer 49,10.

James A. Patch