Rut

En veninde, en moabitisk kvinde, Mahlons hustru, hvis far, Elimelek, havde bosat sig i Moabs land. Efter Elimeleks og Mahlons død kom Noomi med Rut, sin svigerdatter, som nægtede at forlade hende, til Betlehem, det gamle hjem, hvorfra Elimelek var udvandret. Der havde hun en rig slægtning, Boaz, som Rut til sidst blev gift med. Hun blev mor til Obed, Davids bedstefar. Således er Rut, en hedning, blandt vor Herres mødrene forfædre (Matt 1,5). Fortællingen om “samlersken Rut illustrerer de venlige forhold mellem den gode Boaz og hans høstfolk, det jødiske jordbesiddelsessystem, måden at overføre ejendom fra én person til en anden på, Moselovens virke til hjælp for nødstedte og ruinerede familier; men frem for alt videregiver den uselviskheden, den modige kærlighed, den urokkelige tillid hos hende, som, skønt hun ikke var af det udvalgte folk, ligesom kana’anæeren Tamar (1 Mos 38,29; Matt 1,3) og kana’anæeren Rahab (Matt 1,5), fik det privilegium at blive stammoder til David og således til ‘den store Davids større Søn’” (Ruth 4,18-22).