Vinranke

vin:

1. Hebraiske ord:

(1) gephen, som regel det dyrkede vintræ. I 4 Mos 6,4; Dom 13,14 har vi gephen ha-yayin, bogstaveligt "vinens vintræ", oversat "vinstok" (Numbers) og "vintræ", randnote "vinstok" (Dom); 2 Kong 4,39, gephen sadheh, de engelske bibeloversættelser "vildt vintræ"; 5 Mos 32,32, gephen cedhom, "Sodomas vintræ".

(2) soreq, i Es 5,2, "det ypperste vintræ"; soreq, i Jer 2,21, "ædelt vintræ"; soreqah, i 1 Mos 49,11, "udvalgt vintræ"; jf. SOREK, VALLEY OF (som ses). Hebraisk antages at betegne mørke druer, og ifølge rabbinsk tradition var de usædvanligt søde og næsten, om ikke helt, uden kerner.

(3) nazir, i 3 Mos 25,5; 3 Mos 25,11, "ubeskåret vintræ", KJV "vintræ ubeskåret", randnote "adskillelse". Dette kan betyde et ubeskåret vintræ og være en henvisning til en nasiræers uklippede lokker, men det er lige så sandsynligt, at nazir bør være batsir, "vinhøst".

For blomsten har vi peraq (Es 18,5), "blomst"; nitstsah, enten blomsten eller halvformede drueklaser (1 Mos 40,10; Es 18,5); cemadhar, "vellugtende blomst" (Højs 2,13; Højs 2,15; Højs 7,12).

For druer har vi almindeligvis: `enabh (et ord, der er fælles for alle semitiske sprog) (1 Mos 40,10; 5 Mos 32,14; Es 5,2, osv.); dam `anabhim, bogstaveligt "druers blod", dvs. vin (1 Mos 49,11); bocer, "den umodne drue" (Es 18,5, "modnende drue", KJV "sur drue"; Job 15,33, "umodne druer"; Jer 31,29 f.; Ez 18,2, "sure druer"); be'ushim "vilde druer" (Es 5,2; Es 5,4; se GRAPES, WILD); 'eshkol, en "klase" af modne druer (1 Mos 40,10; Højs 7,8; Hab 3,17, osv.; jf. ESHCOL (som ses)); qartsannim, som almindeligvis antages at være druernes kerner (4 Mos 6,4).

2. Græsk og latin:

På græsk har vi ampelos, "vintræ" (Matt 26,29, osv.), staphule (Sirak 39,26, "druers blod"; Matt 7,16, "druer", osv.), og botrus (Åb 14,18), "vintræets klase". På latin i 2 Esdras er vinea "vintræ" i 5,23 ("vingård" i 16,30.43); botrus (9,21) og racemus (16,30) er "klase"; acinium (9,21) og uva (16,26) er "en drue".

3. Oldtid og betydning:

Israels land synes at have været et vindyrkende land fra de tidligste historiske tider. De utallige vinpresser, der er fundet i og omkring tidlige civilisationscentre, vidner om dette. Det er sandsynligt, at druen i høj grad blev dyrket som en kilde til sukker: saften, der blev presset ud i "vinpressen", blev indkogt til en væske med en sirupsagtig konsistens, kendt som "druehonning", eller på hebraisk debhash (arabisk, dibs). Dette er uden tvivl "honningen" i mange henvisninger i Det Gamle Testamente, og før rørsukkerets tid var det den vigtigste kilde til sukker. Hele Det Gamle Testamente vidner om, hvor stærkt Israels land var afhængigt af vintræet og dets produkter. Mennesker glædede sig også over vin som en af Guds bedste gaver (Dom 9,13; Sl 104,15). Men nasiræeren måtte ikke spise noget af vintræet, "fra kernerne helt til skallen" (4 Mos 6,4; Dom 13,14).

Det land, der blev lovet Israels børn, var et land med "vintræer og figentræer og granatæbler" (5 Mos 8,8); de arvede vingårde, som de ikke selv havde plantet (5 Mos 6,11; Jos 24,13; Neh 9,25). Jakobs velsignelse over Juda havde meget at gøre med, at hans særlige del af landet egnede sig til vintræet (1 Mos 49,11). Da de ledende folk blev ført bort i fangenskab, blev de fattige efterladt som vinbønder (2 Kong 25,12; Jer 52,16), for at hele landet ikke skulle synke hen som udyrket ødemark. Ved den lovede hjemkomst skulle denne ydmyge opgave dog tilfalde "de fremmedes sønner" (Es 61,5 KJV).

4. Dets dyrkning:

Bjergområderne i Judæa og Samaria, som ofte kun var lidt egnede til korn, har altid vist sig særdeles velegnede til vindyrkning. Stenene måtte først samles bort og bruges til opførelse af en beskyttende mur eller terrasser eller som fundamenter for tårne (Es 5,2; Matt 21,33). Hver gammel vingård havde sin vinpresse hugget ud i en klippeflade, der lå fremme ved overfladen. Som regel ligger vinstokkene langs jorden, og mange af de frugtbærende grene falder ud over terrasserne (jf. 1 Mos 49,22); i nogle egne hæves enden af vinstokken ved hjælp af en kløftet stok en fod (ca. 30 cm) eller mere over jorden; undtagelsesvis klatrer vinstokkens grene op i træer, og foran et beboelseshus støttes de undertiden af pæle, så de danner en løvhytte (jf. 1 Kong 4,25, osv.).

Dyrkningen af vintræet kræver stadig pleje, ellers vil frugten meget hurtigt forringes. Efter regnen må brud i de løst byggede mure udbedres; jorden må pløjes eller harves og renses for ukrudt--sæt dette i kontrast til den dovnes vingård (Ordsp 24,30-31); i det tidlige forår må planterne beskæres ved at døde og ufrugtbare grene skæres af (3 Mos 25,3; 3 Mos 25,4; Es 5,6), hvorefter de samles og brændes (Joh 15,6). Når druerne modnes, må de bevogtes for at holde sjakaler og ræve borte (Højs 2,15), og i nogle egne endda vildsvin (Sl 80,13). Vægteren er placeret i et af tårnene og har overblik over et betydeligt område. Når druetiden kommer, tager ejerens hele familie ofte ophold i en hytte, der er bygget på et af de større tårne, og bliver der, indtil druerne praktisk talt er brugt op. Det er en tid med særlig glæde (jf. Es 16,10). Efterhøsten overlades til landsbyens eller byens fattige (3 Mos 19,10; 5 Mos 24,21; Dom 8,2; Es 17,6; Es 24,13; Jer 49,9; Mika 7,1). I sensommeren er vingårdene en smuk masse af grønt, i kontrast til det udtørrede, svedne land omkring dem, men om efteråret er bladene visne og gule (Es 34,4), og stedet øde.

5. Sodomas vintræ:

Udtrykket "Sodomas vinstok" (5 Mos 32,32) er blevet antaget, især på grund af beskrivelsen hos Josefus (BJ, IV, viii, 4), at henvise til kolokvinten (Citrullus colocynthis), men det er langt mere sandsynligt, at det betyder "en vinstok, hvis safter og frugter ikke var friske og sunde, men besmittet af den fordærvelse, som Sodoma var typen på" (Driver, Commentary on Deuteronomy).

Se Sodomas vinstok.

Billedligt: At enhver mand sad "under sin vinstok og under sit figentræ" (1 Kong 4,25; Mika 4,4; Zak 3,10), var et tegn på national fred og velstand. At plante vingårde og spise deres frugt indebar en langvarig og fast bosættelse (2 Kong 19,29; Sl 107,37; Es 37,30; Es 65,21; Jer 31,5; Ez 28,26; Am 9,14); at plante og ikke spise frugten var en ulykke (5 Mos 20,6; jf. 1 Kor 9,7) og kunne være et tegn på Guds mishag (5 Mos 28,30; Zak 1,13; Am 5,11). Ikke at plante vinstokke kunne være et tegn på bevidst undgåelse af fast bosættelse (Jer 35,7). En vellykket og langvarig vinhøst viste Guds velsignelse (3 Mos 26,5), og en frugtbar hustru sammenlignes med en vinstok (Sl 128,3); at vinstokken slog fejl, var et tegn på Guds vrede (Sl 78,47; Jer 8,13; Joel 1,7); det kunne være en prøve på troen på ham (Hab 3,17). Josef "er en frugtbar gren, .... hans grene løber over muren" (1 Mos 49,22). Israel er en vinstok (Es 5,1-5), ført ud af Egypten (Sl 80,8; Jer 2,21; Jer 12,10; jf. Ez 15,2; Ez 15,6; Ez 17,6). I en senere periode optræder vinblade eller drueklaser fremtrædende på jødiske mønter eller i arkitektur.

Tre af vor Herres lignelser er knyttet til vingårde (Matt 20,1; Matt 21,28; Matt 21,33), og han har gjort vinstokken for altid hellig i kristen symbolik ved sin undervisning om den sande vinstok (Joh 15).

E. W. G. Masterman