Vinranke

Et af de vigtigste produkter i Israels land. Den første omtale af den findes i beretningen om Noa (1 Mos 9,20). Den omtales derefter ofte både i Det Gamle og Det Nye Testamente, og i ruinerne af terrasseanlagte vingårde findes der vidnesbyrd om, at den blev dyrket i stor udstrækning af jøderne. Den blev dyrket i Kanaan, før israelitterne tog landet i besiddelse. De mænd, som Moses sendte ud, bragte fra Eshkoldalen en drueklase med sig, der var så stor, at “de bar den mellem to på en stang” (4 Mos 13: 23). Vingårdene ved En-Gedi (Højs 1,14), Heshbon, Sibma, Jazer, Eleale (Es 16,8-10; Jer 48,32, 34) og Helbon (Ez 27,18), såvel som Eshkols, var berømte.

Kirken sammenlignes med en vinranke (Sl 80,8), og Kristus siger om sig selv: “Jeg er vinranken” (Joh 15,1). Også i en af sine lignelser (Matt 21,33) sammenligner vor Herre sin kirke med en vingård, som “en husbond plantede og satte et hegn omkring,” osv.

Hos 10,1 gengives i Revised Version: “Israel er en frodig vinranke, som sætter sin frugt,” i stedet for “Israel er en tom vinranke, han bærer frugt for sig selv,” som i den autoriserede engelske oversættelse.