Alarm

a-larm' (teru`ah): Dette udtryk findes seks gange i Det Gamle Testamente. Det hebraiske ord, der gengives sådan, er afledt af et verbum, som betyder »at råbe« eller »blæse i horn«, som signal til at bryde lejren op, begynde en rejse eller gå i kamp, eller som triumferende råb over fjenders nederlag. I nogle få tilfælde bruges det om et råb af fortvivlelse eller nød. Substantivet teru`ah, oversat »alarm« i 4 Mos 10,5 f., henviser til det signal, der blev givet Israels folk om at begive sig af sted på deres vandring i ørkenen. Stederne i Jer (4,19; 49,2) henviser begge til indkaldelsen til krig. Det samme gælder Zak 1,16. Loven om at blæse alarm er fuldt udfoldet i 4 Mos 10,1-10. Her læser vi, at to sølvtrompeter af hamret arbejde blev blæst i af Arons sønner i tilfælde af krig og også »på dagen for ... glæde« for at samle folket til de forskellige fester, nymåner, slagtofre og offergaver.

W. W. Davies