Akzib

ak'-zib ('akhzibh, "løgnagtig" eller "skuffende"): Navnet på to byer i landet:

(1) En by i det vestlige Juda i lavlandet, nævnt i forbindelse med Maresha og Ke'ila som en af de byer, der blev tildelt Juda (Jos 15,44), og i Mika (1,14), hvor den antyder et ordspil på dens betydning, "bedragerisk" eller "svigtende," muligvis fordi stedet havde fået sit navn fra en vinterkilde eller bæk, som tørrede ud om sommeren. Den kaldes også Kezib (kezibh (1 Mos 38,5)), hvor Juda var på det tidspunkt, da hans søn Shela blev født. I 1 Krøn 4,22 kaldes den Kozeba, King James Version "Chozeba" (kozebha'), og det ses klart, at den er den samme som Akzib, ud fra de steder, den grupperes sammen med.

(2) Den er blevet identificeret med det moderne `Ayin-Kezbeh i Eladalen, nord for Adullam.

Edward Mack

(3) Mod Zib Septuaginta forskelligt: Jos 19,29, Codex Vaticanus, Echozob, Codex Alexandrinus, Achzeiph; Dom 1,31, Codex Vaticanus, Aschazei, Codex Alexandrinus, Aschendei, græsk Ecdippa: En lille by nogle få miles nord for Akko ved kysten. Den nævnes i Jos 19,29 som hørende til Ashers stammes besiddelser, men de indtog den aldrig, ligesom de heller ikke indtog det nærliggende Akko (Acco). De fønikiske indbyggere ved kysten var for stærkt forskansede til at kunne drives ud af et folk, der ikke havde nogen flåde. Kystbyerne hjalp uden tvivl hinanden, og Sidon var allerede da blevet rig og mægtig og kunne komme en sådan lille by til hjælp i tilfælde af angreb. Akzib var en kystby, ni miles nord for Akko, nu kendt som Ez-Zib. Den optræder i de assyriske indskrifter som Aksibi, og Sankerib opregner den blandt de fønikiske byer, som han indtog på samme tid som Akko (702 f.Kr.). Den var aldrig betydningsfuld og er nu en uanselig landsby mellem kystens sandklitter. Den var Galilæas grænseby mod vest; det, der lå hinsides, var uhellig jord.

H. Porter