Ametyst

En af de ædelsten, der sad i ypperstepræstens brystskjold (2 Mos 28,19; 39,12), og i det nye Jerusalems grundvold (Åb 21,20). De gamle mente, at denne sten havde kraft til at fordrive beruselse hos alle, der bar eller rørte ved den, og deraf kommer dens græske navn, dannet af a_, “nægtende,” og _methuo, “at blive beruset.” Dens jødiske navn, ahlamah’, blev af rabbinerne afledt af det hebraiske ord halam, “at drømme,” på grund af dens formodede evne til at få bæreren til at drømme.

Den er en lyseblå krystalliseret kvarts, der varierer til mørk purpurblå. Den findes i Persien og Indien, også i forskellige dele af Europa.