Amen

Dette hebraiske ord betyder fast og dermed også trofast (Åb 3,14). I Es 65,16 har den autoriserede engelske oversættelse “sandhedens Gud,” hvilket på hebraisk er “Amens Gud.” Det bruges ofte af vor Frelser for at give hans ord eftertryk, hvor det oversættes “sandelig.” Undertiden, dog kun i Johannesevangeliet, gentages det: “Sandelig, sandelig.” Det bruges som et tilnavn til Herren Jesus Kristus (Åb 3,14).

Det findes enkeltvis og undertiden dobbelt ved slutningen af bønner (Sl 41,13; 72,19; 89,52) for at bekræfte ordene og påkalde deres opfyldelse. Det bruges som tegn på, at man er bundet af en ed (4 Mos 5,22; 5 Mos 27,15-26; Neh 5,13; 8,6; 1 Krøn 16,36). I de første kirker var det almindeligt, at hele forsamlingen sagde “Amen” ved bønnens afslutning (1 Kor 14,16).

Guds løfter er Amen; dvs. de er alle sande og sikre (2 Kor 1,20).