Amen
Easton's Bible Dictionary
Dette hebraiske ord betyder fast og dermed også trofast (Åb 3,14). I Es 65,16 har den autoriserede engelske oversættelse “sandhedens Gud,” hvilket på hebraisk er “Amens Gud.” Det bruges ofte af vor Frelser for at give hans ord eftertryk, hvor det oversættes “sandelig.” Undertiden, dog kun i Johannesevangeliet, gentages det: “Sandelig, sandelig.” Det bruges som et tilnavn til Herren Jesus Kristus (Åb 3,14).
Det findes enkeltvis og undertiden dobbelt ved slutningen af bønner (Sl 41,13; 72,19; 89,52) for at bekræfte ordene og påkalde deres opfyldelse. Det bruges som tegn på, at man er bundet af en ed (4 Mos 5,22; 5 Mos 27,15-26; Neh 5,13; 8,6; 1 Krøn 16,36). I de første kirker var det almindeligt, at hele forsamlingen sagde “Amen” ved bønnens afslutning (1 Kor 14,16).
Guds løfter er Amen; dvs. de er alle sande og sikre (2 Kor 1,20).
International Standard Bible Encyclopedia
a-men' (i rituel tale og i sang a-men', a'men) ('amen; amen, = "sandelig", "visselig"): Er afledt af den refleksive form af et verbum, der betyder "at være fast" eller "at støtte". Det forekommer to gange som substantiv i Es 65,16, hvor vi har (King James Version, Revised Version (British and American)) "sandhedens Gud". Denne gengivelse forudsætter vokaliseringen 'omen eller 'emun, dvs. "sandhed" eller "trofasthed", en læsemåde, der faktisk er foreslået af Cheyne og antaget af andre. "Amen" bruges almindeligvis som et adverbium for tilslutning eller bekræftelse--fiat, "så lad det ske". I Jer 28,6 tilslutter profeten sig med det Hananjas ord. Amen bruges, når en enkeltperson eller hele nationen bekræfter en pagt eller ed, der fremsiges i deres nærvær (4 Mos 5,22; 5 Mos 27,15; Neh 5,13 osv.). Det forekommer også ved afslutningen af en salme eller en bog af salmer, eller af en bøn.
At "Amen" blev føjet til doksologien i den tidlige kirke, fremgår både af Paulus og Åbenbaringen, og også her fik det form af et svar fra tilhørerne. Ritualet ved indsættelsen af Lammet (Åb 5,6-14) afsluttes med de fire dyrs og de fireogtyve ældstes Amen. Det udtales også efter "Ja: jeg kommer snart" (Åb 22,20). Og at Åbenbaringen afspejler kirkens praksis på jorden og ikke blot et ideelt, ophøjet fællesskab i himlen, kan sluttes af 1 Kor 14,16, hvoraf vi forstår, at lægbrødrene forventedes at sige "Amen" til talen. (Se Weizsacker's The Apostolic Age of the Christian Church, engelsk oversættelse, II, 289.)
James Millar
Kilde: Easton's Bible Dictionary (M.G. Easton, 1897) og International Standard Bible Encyclopedia (red. James Orr, 1915/1939), public domain. Oversat til dansk med AI og endnu ikke gennemlæst (helt eller delvis). Koblinger til personer og steder: Theographic Bible Metadata (CC BY-SA 4.0).