Ambassadør

I Det Gamle Testamente gengives det hebraiske ord tsir, der betyder “en, der går et ærinde,” sådan (Jos 9,4; Ordsp 13,17; Es 18,2; Jer 49,14; Obad. 1,1). Dette er også gengivelsen af melits, der betyder “en tolk,” i 2 Krøn 32,31; og af malak, et “sendebud,” i 2 Krøn 35,21; Es 30,4; 33,7; Ez 17,15. Dette er det navn, apostlen bruger om dem, der er udpeget af Gud til at forkynde hans vilje (2 Kor 5,20; Ef 6,20).

Hebræerne gjorde ved forskellige lejligheder og til forskellige formål brug af ambassadørers tjenester, f.eks. til at indgå alliancer (Jos 9,4), til at bede om begunstigelser (4 Mos 20,14), til at protestere, når der var sket uret (Dom 11,12), til at kondolere en ung konge ved hans fars død (2 Sam 10,2), og til at lykønske en konge med hans tronbestigelse (1 Kong 5,1).

At tilføje en ambassadør skade var at fornærme den konge, der havde sendt ham (2 Sam 10,5).