Det nye Jerusalem

(Hierousalem kaine): Dette navn forekommer i Åb 21,2 (21,10, "den hellige by"). Forestillingen bygger på profetier, som forudsiger en herlig fremtid for Jerusalem efter dommen (Es 52,1). I Johannes' Åbenbaring beskriver det dog ikke noget faktisk sted på jorden, men skildrer allegorisk kirkens endelige tilstand ("bruden", "Lammets hustru", Åb 21,2; Åb 21,9), når den nye himmel og den nye jord er blevet til. Billedet tegnes ud fra et dobbelt synspunkt: Det nye Jerusalem er en genoprettelse af Paradis (Åb 21,6; Åb 22,1; Åb 22,2; Åb 22,14); det er også det virkeliggjorte ideal for teokratiet (Åb 21,3; Åb 21,12; Åb 21,14; Åb 21,22). Det sidste synspunkt forklarer den særlige fremstilling, at byen stiger ned "fra himlen fra Gud" (Åb 21,2; Åb 21,10), hvilket på den ene side kendetegner den som et produkt af Guds overnaturlige værk og på den anden side som kulminationen på den historiske frelsesproces. I andre nytestamentlige passager, hvor det teokratiske synspunkt er mindre fremtrædende, fremstår det modbilledlige Jerusalem som havende sit sæde i himlen i stedet for, som her, at komme ned fra himlen til jorden (jf. Gal 4,26; Hebr 11,10; Hebr 12,22).

Se også Johannes' Åbenbaring.

Geerhardus Vos