Amme; amning

nurs, nurs'-ing: "Nurse" i King James Version gengiver to forskellige hebraiske ord: I 8 passager (1 Mos 24,59; 1 Mos 35,8; 2 Mos 2,7; 2 Mos 2,9; 2 Kong 11,2; 2 Krøn 22,11; Es 49,23) gengiver ordet--substantiv eller verbum--en form af verbet yanaq, "at die". Den feminine kausative participiumsform af dette verbum bruges almindeligvis til at betegne en amme eller plejemor. Ifølge 2 Mos 2,7 blev Moses' mor--"en amme blandt de hebraiske kvinder"--på faraos datters anmodning plejemor for hittebarnet. Joash, Ahazjas søn, var i en ammes varetægt, indtil han var 7 år gammel (2 Kong 11,2; 2 Krøn 22,11). Men det er tydeligt, at udtrykket blev brugt på en mere almen måde, f.eks. om en hofdames tjenestepige eller kammerpige. Rebekka blev ledsaget af sin amme, da hun forlod hjemmet for at blive gift (1 Mos 24,59; 1 Mos 35,8). I 5 passager (4 Mos 11,12; Ruth 4,16; 2 Sam 4,4; Es 49,23; Es 60,4 i King James Version) gengiver "nurse" det hebraiske ord 'aman, "at støtte", "være trofast", "nære". Participiet af dette verbum betegnede en person, som havde ansvar for små børn--en værge eller guvernante. No'omi tog sig af Ruts barn "og blev amme for det" (Ruth 4,16). I 4 Mos 11,12 spørger Moses, om han skal tage sig af israelitterne, "som en plejefar bærer det diende barn". Det samme ord findes i 2 Kong 10,15 (King James Version "dem, der opfostrede", dvs. "værger for Akabs sønner") og i Est 2,7 (King James Version "og han opfostrede", dvs. han (Mordokaj) adopterede sin niece). Deutero-Esajas bruger begge udtryk sammen (Es 49,23) for at beskrive Israels ophøjede stilling i fremtiden, når fremmede konger og dronninger vil tilbyde deres tjenester og opvarte det udvalgte folk.

I den ene passage i Det Nye Testamente, hvor "nurse" forekommer, gengiver det det græske ord trophos. I dette tilfælde betyder ordet ikke en lejet amme, men en mor, som ammer sine egne børn (1 Thess 2,7).

T. Lewis