Spring til indhold

Appii Forum

Easton's Bible Dictionary

Dvs. “Appius’ marked” (ApG 28,15, RV), en by ved vejen, “Via Appia,” fra Rom til Brundisium. Den lå 43 miles fra Rom. Her blev Paulus mødt af nogle romerske kristne på sin vej til hovedstaden. Det var naturligt, at de gjorde holdt her og ventede på ham, fordi der fra dette sted var to veje, ad hvilke rejsende kunne drage til Rom.

International Standard Bible Encyclopedia

ap'-i-i fo'-rum, transskription af lat.; APPIUS ap'-i-us, MARKED (Revised Version) (Appiou phoron): Appi Forum Cicero ad Att. 2.10; Suetonius Tib. 2: Appii Forum; Vulgata Revised Verson: Forum Appi; Horats Satirer i.5; Plinius, Nat. Hist., iii.64; xiv.61; CIL, X, 6824, eller Appius' marked, var en by beliggende ved den treogfyrretyvende milesten på Via Appia (39 1/2 engelske mil fra Rom, en enkelt dagsrejse for energiske rejsende) ifølge de kejserlige rejsebeskrivelser (Ant., 108; Hierosol. 611; Geog. Rav. 4.34). Dens eksistens går sandsynligvis tilbage til Appius Claudius Caecus' tid (Suet. Tib. 2; jf. Mommsen, Rom. Forsch., I, 308), som anlagde den berømte landevej fra Rom til Capua i 312 f.Kr. I det 1. århundrede havde den rang af municipium (Plinius, iii.64). Dens betydning som station ved hovedvejen skyldes især den kanal, der løb ved siden af vejen derfra til tæt ved Tarracina (ved den toogtresindstyvende milesten) og gav en alternativ transportmulighed (Strabon v.3.6). Det var sædvane at tilbagelægge denne del af rejsen, gennem de pontinske sumpe, om natten i kanalbåde trukket af muldyr. Horats (Sat. i.5) giver et levende billede af rejsens ubehageligheder og nævner de påtrængende værter og det utålelige drikkevand ved Appii Forum, myggene og frøerne, som var fjender af hvilen, samt muldyrdriverens irriterende nølen.

De kristne brødre i Rom gik ud ad Via Appia for at byde apostlen Paulus velkommen, da de hørte om hans ankomst til Puteoli. Den ene gruppe ventede på ham ved Tre Kroer, mens en anden drog helt ud til Appii Forum (ApG 28,15).

George H. Allen

Se også

Sted Appius Forum

Kilde: Easton's Bible Dictionary (M.G. Easton, 1897) og International Standard Bible Encyclopedia (red. James Orr, 1915/1939), public domain. Oversat til dansk med AI og endnu ikke gennemlæst (helt eller delvis). Koblinger til personer og steder: Theographic Bible Metadata (CC BY-SA 4.0).