Arabiske oversættelser

ar'-a-bik vur'-shuns: Arabiske oversættelser af Bibelen må være blevet lavet på et meget tidligt tidspunkt, for kristendom og jødedom var trængt langt ind i Arabien i det 6. århundrede af vor tidsregning, men den ældste, som en kopi er nået ned til vor tid af, er Saadiah Gaons (942 e.Kr.). Denne oversættelse blev lavet direkte fra den masoretiske tekst og siges at have omfattet hele Det Gamle Testamente, men meget af den findes ikke længere. Den er kendetegnet ved at undgå antropomorfismer (f.eks. 1 Mos 6,2, "sønner af fornemme" og "døtre af almindelige mennesker") og ved at give samtidige ækvivalenter, f.eks. tyrkere, frankere, kinesere, for de hebraiske navne. Saadiahs Pentateuk blev første gang trykt i Konstantinopel i 1546 og blev indarbejdet i Paris-polyglotten (1629-45) og London-polyglotten (1657).

Da arabisk efter islams fremkomst blev fællessprog i Syrien, Egypten og Nordafrika, blev der lavet oversættelser fra Septuaginta, fra Peshitta og fra koptisk. I polyglotterne er oversættelsen af Josva, ligesom Pentateuken, lavet fra den masoretiske tekst, ligesom også dele af Kongebøgerne og Nehemias, med indskud fra Peshitta. Dommerbogen, Ruth, 1 og 2 Samuel, 1 og 2 Kongebog (delvis), 1 og 2 Krønikebog (?), Nehemias (delvis) og Job er blevet oversat til arabisk fra syrisk. De øvrige bøger (profeterne, Salmerne, Ordsprogene osv.) er fra Septuaginta, og det efter Codex Alexandrinus. I Det Nye Testamente er evangelierne blevet oversat fra Vulgata, og de øvrige bøger, skønt fra græsk, er sene. En revideret udgave af oversættelserne i Waltons polyglot blev udgivet af J. D. Carlyle, professor i arabisk i Cambridge, og trykt i Newcastle af Sarah Hodgson i 1811. En meget fin oversættelse af hele Bibelen til klassisk arabisk er blevet udgivet af jesuiterfædrene i Beirut, og en enklere udgave på arabisk, som kan forstås af almindelige mennesker, uddannede såvel som uuddannede, blev lavet af afdøde dr. Cornelius Van Dyck fra Syrian Protestant College og udgivet af American Press i Beirut. Dr. Van Dyck havde gavn af hjælp og råd fra sheik Nacif al-Yaziji.

Et stort antal håndskrifter af Bibelen på arabisk, helt eller delvis, findes i British Museum, Bibliotheque Nationale og de store biblioteker på kontinentet, men ingen af dem er gamle nok til at gøre dem værdifulde for tekstkritikken.

Thomas Hunter Weir