Arbejde; gerninger

wurk, wurks: "At arbejde" i Det Gamle Testamente er sædvanligvis oversættelsen af `asah eller af pa`al (om både Guds og menneskers gerninger), og "arbejde" (substantiv) er oftest oversættelsen af ma`aseh eller mela'khah; i Det Nye Testamente af energeo, ergazomai (og sammensætninger), med ergon (substantiv). Ordet "gerninger" (erga) er en yndet betegnelse hos Johannes for Jesu underfulde gerninger (5,36; 10,38; 15,24 osv.; "mirakler" for os, "gerninger" for ham). "Gerninger" bruges af Paulus og Jakob i en særlig betydning, som betegnelse for (hos Paulus) de lovgerninger, ved hvilke mennesker søgte at blive antaget af Gud, i modsætning til den tro på Kristus, ved hvilken synderen retfærdiggøres uden nogen lovgerninger (Rom 3,27; Rom 4,2; Rom 4,6 osv.; Gal 2,16; Gal 3,2; Gal 3,5; Gal 3,10), "virksom gennem kærlighed" (Gal 5,6; 1 Thess 1,3), og som bærer frugt i alle virkelig "gode gerninger", som kristne troende forventes at være rige på (2 Kor 9,8; Ef 2,10; Kol 1,10; 2 Thess 2,17 osv.). Når Jakob taler om at blive retfærdiggjort ved "gerninger" såvel som ved "tro" (2,14-26), har han de gerninger for øje, som viser, at troen er virkelig og levende. "Døde gerninger" gavner intet (sammenlign Hebr 9,14; Hebr 10,24). Dommen sker efter "gerninger" (Matt 16,27, Revised Version (britisk og amerikansk) "handlinger", randnote "græsk: `gøren' " praxis; Rom 2,6; 1 Pet 1,17 osv.), idet det nye liv deri bliver synligt. I Det Nye Testamente opstilles der aldrig en modsætning mellem "tro" og "gode gerninger".

Se desuden RETFÆRDIGGØRELSE.

W. L. Walker