Det gamle menneske

(palaios, "gammel", "oldgammel"): Et udtryk, som Paulus bruger tre gange (Rom 6,6; Ef 4,22; Kol 3,9) til at betegne det ufornyede menneske, det naturlige menneske i syndens fordærv, dvs. den syndige menneskenatur før omvendelse og genfødelse. Teologisk er det synonymt med "kød" (Rom 8,3-9), som ikke står for den legemlige organisme, men for hele menneskets natur (legeme og sjæl), vendt bort fra Gud og hengivet til selvet og jordiske ting.

Det gamle menneske er "i kødet"; det nye menneske "i Ånden". I det første er "kødets gerninger" (Gal 5,19-21) åbenbare; i det sidste "Åndens frugt" (Gal 5,22; Gal 5,23). Det ene er "fordærvet ved de bedrageriske lyster"; det andet "skabt i retfærdighed og sand hellighed" (Ef 4,22-24 KJV).

Se også mennesket, det naturlige; menneske.

Dwight M. Pratt