Johannes

En som sammen med Annas og Kajfas sad til doms over apostlene Peter og Johannes (ApG 4,6). Han var af ypperstepræstens slægt; ellers er han ukendt.

Markus' hebraiske navn (s.d.). Han betegnes med dette navn i Apostlenes Gerninger (12,12.25; 13,5.13; 15,37).

APOSTLEN, bror til Jakob den “Ældre” (Matt 4,21; 10,2; Mark 1,19; 3,17; 10,35). Han var en af Zebedæus' sønner, sandsynligvis den yngre (Matt 4,21), og Salomes søn (Matt 27,56; jf. Mark 15,40), og han blev født i Betsajda. Hans far var tilsyneladende en mand med en vis velstand (jf. Mark 1,20; Luk 5,3; Joh 19,27). Han blev uden tvivl oplært i alt det, der hørte til den almindelige uddannelse af jødisk ungdom. Da han blev voksen, arbejdede han som fisker på Galilæas Sø. Da Johannes Døber begyndte sin tjeneste i Judæas ørken, samlede Johannes sig sammen med mange andre omkring ham og blev stærkt påvirket af hans undervisning. Der hørte han erklæringen: “Se, Guds lam,” og straks, på Jesu indbydelse, blev han en discipel og hørte for en tid til blandt hans efterfølgere (Joh 1,36, 37). Han og hans bror vendte derefter tilbage til deres tidligere beskæftigelse; hvor længe er usikkert. Jesus kaldte dem igen (Matt 4: 21; Luk 5,1-11), og nu forlod de alt og sluttede sig varigt til hans disciples kreds. Han blev en af den inderste kreds (Mark 5,37; Matt 17,1; 26,37; Mark 13,3). Han var den discipel, som Jesus elskede. I nidkærhed og karakterens intensitet var han en “Boanerges” (Mark 3,17). Denne ånd brød frem mere end én gang (Matt 20,20-24; Mark 10,35-41; Luk 9,49, 54). Ved forræderiet følger han og Peter Kristus på afstand, mens de andre hurtigt flygter (Joh 18,15). Ved retssagen følger han Kristus ind i rådssalen og derfra til prætoriet (18,16.19.28) og til korsfæstelsesstedet (19,26.27). Til ham og Peter bringer Maria først budskabet om opstandelsen (20,2), og de er de første, der går hen for at se, hvad hendes mærkelige ord betyder. Efter opstandelsen vender han og Peter igen tilbage til Galilæas Sø, hvor Herren åbenbarer sig for dem (21,1.7). Vi finder ofte Peter og Johannes sammen efter dette (ApG 3,1; 4,13). Johannes blev tilsyneladende i Jerusalem som leder af menigheden dér (ApG 15,6; Gal 2,9). Hans senere historie er ikke nedskrevet. Han var dog ikke dér på tidspunktet for Paulus' sidste besøg (ApG 21,15-40). Han synes at have trukket sig tilbage til Efesos, men hvornår vides ikke. De syv menigheder i Asien var genstand for hans særlige omsorg (Åb 1,11). Han led under forfølgelse og blev forvist til Patmos (1,9); derfra vendte han igen tilbage til Efesos, hvor han døde, sandsynligvis omkring år 98 e.Kr., efter at have overlevet alle eller næsten alle venner og ledsagere, selv fra sine modne år. Der findes mange interessante overleveringer om Johannes under hans ophold i Efesos, men de kan ikke gøre krav på at have historisk sandhedsværdi.