Basilisk

baz'-i-lisk (tsepha`, tsiph`oni, fra den forældede rod tsapha`, "at hvæse": Es 11,8; Es 14,29; Es 59,5; Jer 8,17; Ordsp 23,32 randnote. I Ordsp 23,32 har King James Version "adder", randnote "cockatrice"; i de øvrige anførte steder har King James Version "cockatrice", randnote "adder" (undtagen Jer 8,17, ingen randnote)): Ordet kommer af basiliskos, "lille konge", af basileus, "konge", og betegner et mytisk krybdyr, udruget af en slange af et haneæg. Dets hvæsen drev andre slanger bort. Dets blik, og især dets ånde, var dødelig. Ifølge Plinius fik det navn efter en kronelignende plet på hovedet. Det er blevet identificeret med den lige så mytiske kokatrice (se dér). I alle de anførte steder betegner det en giftig slange (se adder; slange), men det er umuligt at sige, hvilken bestemt art der eventuelt sigtes til. Man må huske på, at mens der findes giftslanger i Israels land, findes der flere, som ikke er giftige, og de fleste af de sidstnævnte, såvel som nogle uskadelige firben, anses almindeligvis for dødelige. Flere af de uskadelige slanger har kronelignende tegninger på hovedet, og det er helt tænkeligt, at basiliskmyten kan være grundlagt på en af disse.

Alfred Ely Day

Plinius (se Oxford Dictionary under ordet "Cockatrice") fortæller, at ichneumonen styrter ned i krokodillens åbne gab og dræber den ved at gnave sig gennem dens bug. Med tiden, efterhånden som fortællingen ændrede sig, blev dyret forvandlet til en vandslange og blev forvekslet både med selve krokodillen og med basilisken. Ifølge Encyclopedia Britannica, 11. udgave, troede man så sent som i det 17. århundrede, at cockatrice blev frembragt af et haneæg og udruget af en slange, og at den "besad de mest dødbringende kræfter: planter visnede ved dens berøring, og mennesker og dyr blev forgiftet af dens blik. Den nærede dog frygt for hanen, lyden af hvis galen dræbte den. .... Væselen alene blandt dyrene var upåvirket af dens onde øjes blik og angreb den altid med held; for når den blev såret af uhyrets tænder, fandt den et virksomt middel i rude, den eneste plante som cockatrice ikke kunne få til at visne." Den virkelige ichneumon dræber ganske vist de farligste slanger og er blevet antaget at ty til en vegetabilsk modgift, når den bliver bidt. Den dør dog faktisk, når den bliver bidt af en dødelig slange, og besidder ikke kendskab til urter; men dens usædvanlige smidighed sætter den almindeligvis i stand til at undgå skade. Det er interessant at se, hvordan den skiftende fortælling om dette væsen med dets forunderlige kræfter har lavet en sammenblanding af ichneumon, væsel, krokodille og slange.

De bibelske henvisninger (KJV Es 11,8; Es 59,5; Jer 8,17) gælder uden tvivl en slange; ordet "cockatrice" med dets middelalderlige bibetydninger er blevet indført af oversætterne af King James Version.

Se slange.

Alfred Ely Day