Kobber

Messing, som er en legering af kobber og zink, var ikke kendt før det trettende århundrede. Det, der i Skriften betegnes med dette ord, er egentlig kobber (5 Mos 8,9). Det blev brugt til lænker (Dom 16,21; 2 Kong 25,7), til dele af rustning (1 Sam 17,5, 6), til musikinstrumenter (1 Krøn 15,19; 1 Kor 13,1) og til penge (Matt 10,9).

Det er et symbol på ufølsomhed og forhærdelse i synd (Es 48,4; Jer 6,28; Ez 22,18) og på styrke (Sl 107,16; Mika 4,13).

Det makedonske rige beskrives som et rige af kobber (Dan 2,39). De “bjerge af kobber”, som Zakarias (6,1) taler om, er blevet opfattet som et billede på Guds uforanderlige beslutninger.

Kobberslangen blev lavet af Moses på Guds befaling (4 Mos 21,4-9) og hævet op på en stang, så den kunne ses af hele folket, når de var blevet såret af bid fra de slanger, der blev sendt til dem som straf for deres knurren mod Gud og mod Moses. Den blev senere ført af jøderne ind i Kanaan og bevaret af dem indtil Hizkijas tid; han lod den til sidst ødelægge, fordi folket begyndte at betragte den med overtroisk ærbødighed (2 Kong 18,4).

Kobberslangen hentydes der til af vor Herre i Joh 3,14, 15.