Barzillaj

bar-zil'-a-i, bar-zil'-i (barzillay; Berzelli, "jernmand" (BDB, men sammenlign Cheyne, Encyclopedia Biblica)):

(1) En gileadit fra Rogelim, som bragte forsyninger til David og hans hær i Mahanajim under deres flugt fra Absalom (2 Sam 17,27-29). Da David vendte tilbage til Jerusalem efter Absaloms nederlag, fulgte Barzillaj ham over Jordan, men da han var en gammel mand på 80 år, afslog han Davids indbydelse til at komme og bo i hovedstaden og sendte i stedet sin søn Kimham (2 Sam 19,31-39). Før sin død pålagde David Salomo at "vise godhed mod Barzillajs sønner." (1 Kong 2,7). Cheyne skelner i Encyclopedia Biblica, uden at give nogen grund, mellem denne Barzillaj og gileaditten Barzillaj (Ezra 2,61 = Neh 7,63). Se (2) nedenfor.

(2) Fader til en præsteslægt, som på Ezras tid, efter de landflygtiges hjemkomst, ikke kunne føre deres slægtstavle tilbage. "Derfor blev de anset for urene og udelukket fra præstetjenesten." Denne Barzillaj havde taget "en hustru af gileaditten Barzillajs døtre" og havde antaget sin hustrus slægtsnavn (Ezra 2,61; Ezra 2,62 = Neh 7,63; Neh 7,64). Hans oprindelige navn angives som Jaddus (King James Version Addus) (1 Esdras 5,38). (Se Zorzelleus; Revised Version, randnote "Phaezeldaeus.")

(3) Barzillaj fra Mehola, hvis søn Adriel blev gift med Sauls datter, enten Mikal (2 Sam 21,8) eller Merab (1 Sam 18,19).

T. Rees