Besværger

En, der udøver slangebesværgelse (Sl 58,5; Jer 8,17; Præd 10,11). Det var en tidlig og udbredt opfattelse, at de giftigste krybdyr kunne gøres uskadelige ved bestemte besværgelser eller ved søde toner. Det er velkendt, at der i Indien og i andre østlige lande findes taskenspillere, som udøver denne kunst den dag i dag.

I Es 19,3 er ordet “besværgere” gengivelsen af det hebraiske ’ittim, som egentlig betyder åndemanere (RV randnote, “hviskere”). I 5 Mos 18,11 betyder ordet “besværger” en, der handler med trylleformularer, især en, som man mente ved at binde bestemte knuder derved kunne binde en forbandelse eller en velsignelse til dens genstand. I Es 3,3 bør ordene “veltalt taler” være, som i RV, “dygtig troldmand.”