Bebo; indbygger

in-hab'-it, in-hab'-it-ant (yashabh, "at sidde", "forblive", "bo", "bebo"; shakhen, "at slå sig ned", "tage bolig", "bo"; katoikeo, "at slå sig ned", "bo"): Se BO. Verbet "to inhabit", som nu kun bruges transitivt, havde engang også en intransitiv betydning. Jf. Cowper, Olney Hymns, XIV,

"Who built it, who inhabits there?"

Således i 1 Krøn 5,9 KJV: "Og mod øst boede han indtil indgangen til ørkenen" (men Revised Version (britisk og amerikansk) "boede"). Vi har det forældede inhabiters for "inhabitants" i Åb 8,13 KJV (men Revised Version (britisk og amerikansk) "dem, der bor") og Åb 12,12 KJV (men udeladt i Revised Version (britisk og amerikansk)). Det sjældne inhabitress (hunkøn) findes kun i Jer 10,17 randnote; "kirken kaldet havernes beboerske" (biskop Richardson).

D. Miall Edwards