Bedragelighed; bedrage

de-sev'-a-b'-l-nes, de-sev' (nasha', "at føre vild"): "Dit hjertes stolthed har bedraget dig" (Jer 49,16), dvs. "Dine barske bjergfæstninger har overbevist dig om, at du er uindtagelig." I Jer 20,7, "Herre, du har bedraget mig, og jeg blev bedraget," betyder pathah "at blive lokket", "overtalt", som i American Standard Revised Version og i Revised Version, randnote.

I Det Gamle Testamente oftest, og i Det Nye Testamente regelmæssigt, betegner de forskellige ord, der i KJV gengives med "deceive", en eller anden bevidst vildledning på det moralske eller åndelige område. Falske profeter (Jer 29,8), falske lærere (Ef 5,6) og Satan selv (Åb 12,9) er bedragere i denne betydning. I evangelierne bliver KJV's "deceive" (planao, 9 gange Matt 24,4; Matt 24,5 parallelt med Mark 13,5; Mark 13,6 parallelt med Luk 21,8; Matt 24,11; Matt 24,24; Joh 7,12; Joh 7,47) i Revised Version (British and American) til "føre vild"; den samme ændring foretages i 1 Joh 2,26; 1 Joh 3,7; men andre steder (13 gange) gengiver både KJV og Revised Version (British and American) planao med "deceive".

"Deceivableness" (apate), kun i 2 Thess 2,10, betegner magt til at bedrage, ikke modtagelighed for bedrag; Revised Version (British and American) har "deceit".

F. K. Farr