Bestandig; bestandigt
På engelsk: CONSTANT; CONSTANTLY
kon'-stant, kon'-stant-li: I 1 Krøn 1 (chazaq), med betydningen "fast", "stærk". I Ordsp 21,28 er adverbiet ("bestandigt") i KJV i American Standard Revised Version erstattet med "skal tale sådan, at det består", i English Revised Version med "uimodsagt". RV giver "tillidsfuldt" for KJV's "bestandigt" i ApG 12,15; Tit 3,8.
Kilde: International Standard Bible Encyclopedia (red. James Orr, 1915/1939), public domain. Oversat til dansk med AI og endnu ikke gennemlæst.