Besmitte; besmittelse

de-fil', de-fil'-ment (angelsaksisk, afylau osv.; middelengelsk, defoulen, "gøre uren", "forurene", gengiver (KJV) 9 hebraiske rødder (RV (britisk og amerikansk) seks): ga`al, "besmitte"; chalal, "besmitte" (fra "løse, løsne, åbne", dvs. "gøre almindelig", deraf "vanhellige"); chaneph, "bøje bort" (fra det rette eller fra religionen), deraf "vanhellige", "besmitte" (Jer 3,9, American Standard Revised Version "forurene"); Tame', hovedroden, over 250 gange, oversat "besmitte" 74 gange, "at blive eller gøre uren"; Tanaph, "tilsmudse" (Højs 5,3); `alal, "handle hårdt eller bestemt med", "rulle" (Job 16,15, KJV, American Revised Version, randnote); `anah, "ydmyge" (1 Mos 34,2 KJV, American Standard Revised Version "ydmyge"); qadhash, "adskille", "hellige", "vie til religiøs brug", deraf "forbryde" (5 Mos 22,9 KJV, American Standard Revised Version "forbryde", randnote "helliget"). De gengiver også 6 (KJV) græske rødder (American Revised Version, 4): koinos osv., "almindelig" eller "uren", fordi det hører den ydre verden til og ikke Guds folk, modsat katharos, "ren", brugt 13 gange; miaino, miasma, miasmos, "plette", "farve let", "farve": "I deres drømmerier besmitter de kødet," Jud 1,8; moluno, "plette", "forurene": "ikke besmitte deres klæder" (Åb 3,4); spiloo, "plette", "besmitte": "besmitter hele legemet" (Jak 3,6); phtheiro, "fordærve", "ødelægge": Guds tempel (1 Kor 3,17 KJV, American Standard Revised Version "ødelægger"); arsenokoites: "besmitter sig med mænd" (1 Tim 1,10 KJV, American Standard Revised Version "misbrugere af")):

1. Besmittelse i Det Gamle Testamente:

Besmittelse i Det Gamle Testamente var fysisk, seksuel, etisk, ceremoniel, religiøs; især de fire sidste overlapper hinanden.

(1) Fysisk: "Jeg har vasket mine fødder; hvordan skulle jeg besmitte dem?" (Højs 5,3).

(2) Seksuel: som kunne være ceremoniel eller moralsk; af enkeltpersoner ved ulovligt samleje (3 Mos 18,20), eller ved samleje på forbudte tidspunkter (3 Mos 15,24; 1 Sam 21,5); af landet ved ægteskabsbrud: "Skulle det land ikke blive stærkt besmittet?" (Jer 3,1 American Standard Revised Version "forurenet", som almindeligvis indsættes, hvor det moralske eller religiøse dominerer over det ceremonielle).

(3) Etisk: "Jeres hænder er besmittet med blod" (Es 59,3); "De skal heller ikke længere besmitte sig med .... nogen af deres overtrædelser" (Ez 37,23).

(4) Ceremoniel: at gøre ceremonielt uren, dvs. uegnet til religiøs tjeneste eller tilbedelse og i stand til at videreføre denne uegnethed.

(a) Personer blev besmittet ved kontakt med ådsler af urene dyr (3 Mos 11,24); eller med et hvilket som helst ådsel (3 Mos 17,15); ved at spise et ådsel (3 Mos 22,8); ved kontakt med udflåd fra kroppen, ens eget eller en andens, f.eks. unormalt udflåd fra kønsdelene, mandlige eller kvindelige (3 Mos 15,2; 3 Mos 15,25); menstruation (3 Mos 15,19); ved kontakt med nogen, der således var uren (3 Mos 15,24); samleje (3 Mos 15,16-18); urenhed efter fødsel (3 Mos 12,2-5); ved kontakt med urene personer (3 Mos 5,3), eller urene ting (3 Mos 22,6), eller med spedalskhed (særligt besmittende; 3 Mos 13,14), eller med de døde (4 Mos 6,12), eller med en, der var uren ved en sådan kontakt (4 Mos 19,22), eller ved begravelsesritualer (3 Mos 21,1); ved kontakt med krybende dyr (3 Mos 22,5), eller med urene dyr (3 Mos 11,26).

(b) Hellige genstande blev ceremonielt besmittet ved kontakt med, indtræden af eller nærhed fra den besmittede (3 Mos 15,31; 4 Mos 19,13); ved tilstedeværelsen af døde legemer eller nogen rester af de døde (Ez 9,7; 2 Kong 23,16: Josijas besmittelse af hedenske altre med præsternes aske); ved fremmedes indtræden (Sl 79,1; se ApG 21,28); ved forbudt behandling, som når alteret blev bearbejdet med redskab (2 Mos 20,25); genstande i almindelighed ved kontakt med det urene. Ceremoniel besmittelse, strengt betragtet, indebar ikke synd, men rituel uegnethed.

(5) Religiøs: ikke altid let at skelne, eller helt mulig at skelne, fra det ceremonielle, endnu mindre fra det etiske, men hvor den centrale holdning til og relation til Jahve som pagtens Gud og retfærdighedens Gud var mere fuldt på spil. Landet kunne besmittes ved blodsudgydelse (4 Mos 35,33), især af retfærdige eller uskyldige; ved ægteskabsbrud (Jer 3,1); ved afgudsdyrkelse og afguderiske praksisser, som at ofre børn til afguder osv. (3 Mos 20,3; Sl 106,39); templet eller alteret ved mangel på respekt (Mal 1,7; Mal 1,12); ved at frembære det urene (Hag 2,14); ved enhver form for uretfærdighed (Ez 36,17); ved tilstedeværelsen af afguder eller afguderisk udstyr (Jer 7,30).

2. Besmittelse i Det Nye Testamente:

Omfanget af besmittelse i dens forskellige grader (direkte eller primær, som fra den besmittede person eller ting; indirekte eller sekundær, tertiær eller endnu fjernere, ved kontakt med det besmittede) var af rabbinismen blevet stærkt udvidet til et komplekst og uhyre byrdefuldt system, hvis skygge falder over hele livet i Det Nye Testamente. Særskilte omtaler er forholdsvis få. Fysisk besmittelse nævnes ikke. Seksuel besmittelse forekommer i overført betydning: "Det er dem, der ikke blev besmittet med kvinder" (Åb 14,4). Ceremoniel besmittelse findes i, men godkendes ikke af, Det Nye Testamente. Eksempler er: ved at spise med uvaskede, "almindelige", ikke ceremonielt rensede hænder (Mark 7,2); ved at spise uren, "almindelig", mad (ApG 10,14; Peters syn); ved nært samvær med hedninger, såsom at spise sammen med dem (ikke udtrykkeligt forbudt i Moseloven; ApG 11,3), eller gå ind i deres huse (Joh 18,28; farisæerne nægter at gå ind i Pretoriet); ved hedningers tilstedeværelse i templet (ApG 21,28).

Men med Kristus' afgørende og revolutionære udtale (Mark 7,19): "Dette sagde han og gjorde således alle fødevarer rene" osv., og med Peters visions bud: "Det, som Gud har gjort rent, må du ikke kalde urent" (ApG 10,15), og med Paulus' dristig og konsekvent lære: "Alt er virkeligt rent" (Rom 14,20 osv.), var forestillingen om ceremoniel eller rituel vanhelligelse, der havde opfyldt sin opdragende formål, forsvundet. Vanhelligelse i Ny Testamentes lære er derfor ensartet etisk eller åndelig, hvor de to stadigt smelter sammen. Det etiske findes mere fremtrædende i: "Det som går ud af munden, kommer fra hjertet, og det vanhelligelse mennesket" (Matt 15,18); "som ikke vanhelligede deres klæder" (Åb 3,4); "vanhelligelse hele kroppen" (Jak 3,6). Det åndelige synes at være mere fremtrædende i: "vanhelliget og utroende" (Tit 1,15); "samvittighed, når den er svag, vanhelligelse" (ved at give efter for afgudsdyrkelse.) (1 Kor 8,7); "for at ikke nogen rod af bitterhed, som sprirer op, skal bringe jer besvær, og derved mange vanhelligelse" (Hebr 12,15). For de formodede oprindelser til forestillingen om og enkelthederne ved vanhelligelse, såsom fra hygiejniske eller æstetiske årsager, "naturlige afskyer", "tabu", "totemisme", forbindelser med forestillinger om død eller ondt liv, religiøs symbolik osv., se Forurening; Renselse; Urenhed. Uanset hvilket brug Gud måske gjorde af idéer og følelser, som på en eller anden måde var almindelige blandt mange nationer, var Guds formål klart at præge dybt og uudsletteligt hos israelitterne forestillingerne om hellighed og det hellige generelt, og om Jahves hellighed, og deres egen påkrævede hellighed og særstilling særskilt, og derved forberedte dem til de dybe Ny Testamentes lære om synd og om åndelig indvielse og helligelse.

Philip Wendell Crannell