Besidde; besiddelse

po-zes', po-zesh'-un: "Possess" betyder på moderne engelsk normalt kun "beholde i sin besiddelse." Men på elizabethansk engelsk betyder det også "tage i besiddelse," og faktisk gengiver ordet i Det Gamle Testamente altid hebraiske verber, der har sidstnævnte som deres primære betydning (yarash, i næsten alle tilfælde, ellers nachal, qanah, 'achaz; aramæisk chacan). Derfor kunne "tage i besiddelse" i næsten alle tilfælde med fordel sættes i stedet for "possess," men Revised Version (British and American) har ikke ment, at ændringen var værd at gennemføre. I Apokryferne og Det Nye Testamente er skellet imidlertid blevet foretaget; King James Versions "possess" er bevaret for katecho i 1 Kor 7,30; 2 Kor 6,10, men den samme oversættelse for ktaomai er ændret til "tag os som en besiddelse" (Judit 8,22), "få" (Luk 18,12), "vinde" (Luk 21,19) og "skaffe sig herredømme over" (1 Thess 4,4, et meget uklart sted). I substantivet possession findes der derimod ingen sådan tvetydighed, og opmærksomheden behøver kun at henledes på følgende steder. I 5 Mos 11,6 har King James Version: "hele den ejendom, der var i deres besiddelse," hebraisk "alt, hvad der bestod ved deres fødder," Revised Version (British and American) "hver levende skabning, der fulgte dem." King James Version bruger "possession" løst i ApG 28,7 for chorion, Revised Version (British and American) "jorder." peripoiesis, af peripoieo, "få til at blive tilbage," "vinde," gengivet "Guds egen besiddelse" i Ef 1,14 i Revised Version (British and American) (King James Version "possession") og 1 Pet 2,9 (King James Version "peculiar," King James Version-randnote "purchased"). "Guds egen" er en glosse, men ligger underforstået i sammenhængen.

Burton Scott Easton