Bundfald
På engelsk: Dregs
Easton's Bible Dictionary
Easton's Bible Dictionary
Bundfald (Lees)
(Hebr. shemarim), fra et ord, der betyder at bevare eller opbevare. Det blev brugt om “bundfald” ud fra skikken med at lade vin stå på bundfaldet, for at den derved bedre kunne bevares (Es 25,6). “Mænd, der har sat sig på deres bundfald” (Sef 1,12) er mænd, der er “hærdede eller skorpebelagte.” Billedet er hentet fra den skorpe, der dannes i bunden af vin, som længe har stået uforstyrret (Jer 48,11). Virkningen af velstående, uforstyrret magelighed på de ugudelige er forhærdelse. De bliver sløvt sikre (jf. Sl 55,19; Am 6,1). At drikke bundfaldet (Sl 75,8) betegner svær lidelse.
International Standard Bible Encyclopedia
Dybder
dybder: "Bunden", "eddike", "bundfaldet af drikke"; kun i flertal. I KJV står det for:
(1) Hebraisk qubba`ath, "bolle", "kalk", kun i Esa 51,17; Esa 51,22: "bunden af bægeret med bæven"; "bunden af bægeret for min vrede." RV ændrer korrekt "dybder" til "bolle".
(2) Hebraisk shemarim, "bundfaldet" eller "dybder", især eddike fra vin. "Dets bund skal alle jordas uretfærdige rive ud og drikke" (Sl 75,8), det vil sige Gud giver de uretfærdige vragekoblet med domme, som de må drikke til den sidste dråbe.
International Standard Bible Encyclopedia
Bundfald (Lees)
lez.
Se vin.
Kilde: Easton's Bible Dictionary (M.G. Easton, 1897) og International Standard Bible Encyclopedia (red. James Orr, 1915/1939), public domain. Oversat til dansk med AI og endnu ikke gennemlæst (helt eller delvis). Koblinger til personer og steder: Theographic Bible Metadata (CC BY-SA 4.0).