Eddike

Hebr. hometz, gr. oxos, fr. vin aigre; dvs. “sur vin.” Det hebraiske ord gengives med eddike i Sl 69,21, en profeti, der blev opfyldt i beretningen om korsfæstelsen (Matt 27,34). Dette var den almindelige sure vin (posea), som de romerske soldater dagligt brugte. De gav den til Kristus, ikke for at håne ham, men af medlidenhed, for at lindre hans tørst. Ordsp 10,26 viser, at der også fandtes en stærkere eddike, som ikke var egnet til at drikke. Sammenligningen “eddike på natron” betyder sandsynligvis “eddike på soda” (som i RV’s randnote), som da bruser op.