Vin

Det almindelige hebraiske ord for vin er yayin, fra en rod der betyder “at koge op”, “at være i gæring”. Andre afleder det fra en rod der betyder “at træde ud”, og dermed den udtrådte saft af druen. Det græske ord for vin er oinos_, og det latinske _vinun. Men ud over dette almindelige hebraiske ord findes der flere andre, som gengives sådan.

Ashishah (2 Sam 6,19; 1 Krøn 16,3; Højs 2,5; Hos 3,1), som dog snarere betegner en fast kage af pressede druer, eller, som i Revised Version, en rosinkage.

‘Asis, “sød vin” eller “ny vin”, samme års produkt (Højs 8,2; Es 49,26; Joel 1,5; 3,18; Am 9,13), fra en rod der betyder “at træde”, altså saft der er trådt eller presset ud, og dermed en henvisning til den metode, hvormed saften udvindes. Evnen til at beruse tilskrives den.

Hometz. Se EDDIKE.

Hemer, 5 Mos 32,14 (gengivet “druens blod”) Es 27,2 (“rød vin”), Ezra 6,9; 7,22; Dan 5,1, 2, 4. Dette ord rummer forestillingen om at “skumme”, som under gæringsprocessen, eller når vinen hældes ud. Det er afledt af roden hamar, der betyder “at koge op” og også “at være rød”, ud fra forestillingen om at koge eller blive opflammet.

‘Enabh, en drue (5 Mos 32,14). Den sidste sætning i dette vers bør gengives som i Revised Version: “og af druens [‘enabh] blod drak du vin [hemer].” I Hos 3,1 er udtrykket i Authorized Version, “vinflasker”, i Revised Version korrekt “rosinkager”. (Jf. 1 Mos 49,11; 4 Mos 6,3; 5 Mos 23,24 osv., hvor dette hebraiske ord i flertal gengives “druer”.)

Mesekh, egentlig en blanding af vin og vand med krydderier, der forøger dens stimulerende egenskaber (Es 5,22). Sl 75,8, “Vinen [yayin] er rød; den er fuld af blanding [mesekh];” Ordsp 23,30, “blandet vin;” Es 65,11, “drikoffer” (RV, “blandet vin”).

Tirosh, egentlig “most”, oversat “vin” (5 Mos 28,51); “ny vin” (Ordsp 3,10); “sød vin” (Mika 6,15; RV, “vinhøst”). Dette hebraiske ord er blevet ført tilbage til en rod der betyder “at tage i besiddelse”, og derfor antages det, at tirosh kaldes sådan, fordi den ved beruselse tager hjernen i besiddelse. Blandt de velsignelser, der blev lovet Esau (1 Mos 27,28), nævnes “overflod af korn og tirosh”. Israels land kaldes “et land med korn og tirosh” (5 Mos 33,28; jf. Es 36,17). Se også 5 Mos 28,51; 2 Krøn 32,28; Joel 2,19; Hos 4,11, (“vin [yayin] og ny vin [tirosh] tager hjertet bort”).

Sobhe (rod med betydningen “at drikke for meget”, “at suge op”, “absorbere”), findes kun i Es 1,22, Hos 4,18 (“deres drik;” Gesen. og RV’s randnote, “deres drikkelag”), og Nah 1,10 (“drukne som drukkenbolte;” bogstaveligt: “gennemvædet efter deres drik;” RV, “gennemblødte, som det var, i deres drik”, dvs. efter deres sobhe).

Shekar, “stærk drik”, enhver berusende drik; fra en rod der betyder “at drikke dybt”, “at være beruset”, en generel betegnelse anvendt om alle gærede drikke, hvordan de end er fremstillet. 4 Mos 28,7, “stærk vin” (RV, “stærk drik”). Det skelnes undertiden fra vin, f.eks. 3 Mos 10,9, “Drik ikke vin [yayin] eller stærk drik [shekar];” 4 Mos 6,3; Dom 13,4, 7; Es 28,7 (alle disse steder gengivet “stærk drik”). Også oversat “stærk drik” i Es 5,11; 24,9; 29,9; 56,12; Ordsp 20,1; 31,6; Mika 2,11.

Yekebh (5 Mos 16,13, men i RV korrekt “vinpresse”), et kar som den nye vin løb ned i fra pressen. Joel 2,24, “deres kar;” 3,13, “karene;” Ordsp 3,10, “Dine presser skal flyde over med ny vin [tirosh];” Hag 2,16; Jer 48,33, “vinpresser;” 2 Kong 6,27; Job 24,11.

Shemarim (kun i flertal), “bundfald” eller “bærme” af vin. I Es 25,6 gengives det “vine på bærmen”, dvs. vin der har været opbevaret på bundfaldet, og derfor gammel vin.

Mesek, “en blanding”, blandet eller krydret vin, ikke fortyndet med vand, men blandet med stoffer og krydderier for at øge dens styrke, eller, som nogle mener, blandet med bundfaldet ved at blive rystet (Sl 75,8; Ordsp 23,30).

I ApG 2,13 betegner ordet gleukos, gengivet “ny vin”, egentlig “sød vin”. Den må have været berusende.

Ud over vin brugte hebræerne også det, de kaldte debash, som blev fremstillet ved at koge most ind til halvdelen eller en tredjedel af dens oprindelige volumen. I 1 Mos 43,11 gengives dette ord “honning”. Det var en slags sirup og kaldes af araberne i dag dibs. Dette ord forekommer i udtrykket “et land, der flyder med mælk og honning” (debash), 2 Mos 3,8, 17; 13,5; 33,3; 3 Mos 20,24; 4 Mos 13: 27.

Vor Herre skaffede mirakuløst vin ved bryllupsfesten i Kana i Galilæa (Joh 2,1-11). Rekabitterne havde forbud mod at bruge vin (Jer 35). Også nazireerne skulle afholde sig fra at bruge den i den periode, deres løfte varede (4 Mos 6,1-4); og de, der var indviet som nazireere fra fødslen, skulle for bestandig afholde sig fra den (Dom 13,4, 5; Luk 1,15; 7,33). Også præsterne havde forbud mod at bruge vin og stærk drik, når de udførte deres hellige tjeneste (3 Mos 10,1, 9-11). “Vin bruges nu kun lidt i Østen, fordi muhammedanere ikke har lov til at smage den, og meget få af andre trosretninger rører den. Når den drikkes, blandes den som regel med vand, og dette var også skik på Kristi tid. Folk er i det hele taget overalt meget ædruelige i varme klimaer; en beruset person ses faktisk aldrig”, (Geikies Life of Christ). Beruselsens synd må dog ikke have været ualmindelig i gamle dage, for den nævnes enten billedligt eller bogstaveligt mere end halvfjerds gange i Bibelen.

Et drikoffer af vin blev frembåret sammen med det daglige offer (2 Mos 29,40, 41) og også sammen med førstegrødeofferet (3 Mos 23,13) og med forskellige andre ofre (4 Mos 15,5, 7, 10). Vin blev brugt ved fejringen af påsken. Og da Herrens nadver blev indstiftet, blev vinen og det usyrede brød, som da stod på påskebordet, af vor Herre udskilt som mindetegn på hans legeme og blod.

I Det Nye Testamente gives der flere eftertrykkelige advarsler mod overmål i brugen af vin (Luk 21,34; Rom 13,13; Ef 5,18; 1 Tim 3,8; Tit 1,7).