Dobbelt

dub'-'-l (shanah, "at gentage," som ved optælling; kaphal, "at folde," eller "folde dobbelt," som stof): Et ord, der bruges ret hyppigt i Gamle Testamente. Jakob bød sine sønner tage dobbelte penge med sig, dvs. dobbelt så meget som nødvendigt (1 Mos 43,12; 1 Mos 43,15). Hvis en tyv blev fanget med et levende dyr, skulle han erstatte det dobbelt (2 Mos 22,4); hvis ejendom blev stjålet fra huset af en, som var betroet den, skulle han erstatte det dobbelt (2 Mos 22,7; 2 Mos 22,9). Den førstefødte skulle få en dobbelt andel af arven (5 Mos 21,17). Ligeledes bad Elisa ved et smukt billede om en dobbelt andel af Elias' ånd (2 Kong 2,9). Grader af straf eller lidelser blev også udtrykt gennem tanken om en fordobling (Es 61,7; Jer 16,18; Jer 17,18; Zak 9,12).

Brugen af den anden hebraiske form i Job 11,6 og Job 41,13 virker ret forvirrende i oversættelsen. KJV oversætter den blot "dobbelt," men RV giver den sin udvidet og afledd betydning, "mangfoldig i forståelse" og "hvem skal komme inden i hans kjæber," hvor "mangfoldig" i det første tilfælde betyder multipliceret, og "kjæber" uden tvivl betyder den doble tandrad. De klassiske udtryk i Det nye Testamente er dem, som Jakob bruger til at udtrykke ustabilitet og en vacillen disposition, dipsuchos, bogstaveligt "tospaltede sind" (Jak 1,8; Jak 4,8).

Walter G. Clippinger