Gunst

gunst (chen, ratson, med andre hebraiske ord; charis): Betyder generelt velvilje, accept og de goder, der flyder fra disse; i ældre brug betød det også ansigtsudtryk, heraf tilsyneladelse. Da det veksler med "nåde" i engelske bibeloversættelser, bruges det hovedsagelig om mennesker, men undertiden også om Gud (1 Mos 18,3; 1 Mos 30,27; 1 Mos 39,21; 2 Mos 3,21; 2 Sam 15,25, "i Herrens øjne", osv.). Det bruges måske i betydningen "ansigtsudtryk" i Ordsp 31,30, "Gunst er bedragerisk og skønhed er tomhed" (KJV), hvor RV har "nåde" i stedet for "gunst"; henvisningen handler om ydre fremtoning. "Begunstiget" bruges i betydningen "tilsyneladelse" i udtrykket "velskabtsnavet" (1 Mos 29,17; 1 Mos 39,6; 1 Mos 41,2; 1 Mos 41,4).; omvendt "ildskabt" (1 Mos 41,3; 1 Mos 41,4).; for "gunst" har RV "have medynk med" (Sl 109,12), "velvilje" (Ordsp 14,9), "fred" (Højs 8,10); den engelske RV "nåde" (Ruth 2,13), den amerikanske standard-RV "venlighed" (Est 2,17; Dan 1,9), osv. I den amerikanske standard-RV ændres "Herrens nådefulde år" (Es 61,2) til "året for Herrens gunst"; "Søger jeg nu menneskers godkendelse" (Gal 1,10) til "Søger jeg nu menneskers gunst", og der er andre ændringer i RV.

W. L. Walker