Spring til indhold

Guld

På engelsk: Gold

Easton's Bible Dictionary

1

Hebr. zahab, kaldet sådan på grund af sin gule farve (2 Mos 25,11; 1 Krøn 28,18; 2 Krøn 3,5).

2

Hebr. segor, afledt af dets tæthed, eller fordi det er indesluttet eller gemt som en skat; således kostbart eller “fint guld” (1 Kong 6,20; 7,49).

3

Hebr. paz, naturligt eller rent guld (Job 28,17; Sl 19,10; 21,3 osv.).

4

Hebr. betzer, “malm af guld eller sølv”, som det graves ud af minen (Job 36,19, hvor det simpelthen betyder rigdomme).

5

Hebr. kethem, dvs. noget skjult eller adskilt (Job 28,16, 19; Sl 45,9; Ordsp 25,12). Gengivet som “guldkile” i Es 13,12.

6

Hebr. haruts, dvs. udgravet; poetisk om guld (Ordsp 8,10; 16,16; Zak 9,3).

Guld var kendt fra de tidligste tider (1 Mos 2,11). Det blev især brugt til smykker (1 Mos 24,22). Det fandtes i meget stor mængde (1 Krøn 22,14; Nah 2,9; Dan 3,1). Mange tons af det blev brugt i forbindelse med templet (2 Krøn 1,15). Det fandtes i Arabien, Saba og Ofir (1 Kong 9,28; 10,1; Job 28,16), men ikke i Israels land.

I Dan 2,38 omtales det babyloniske rige som et “hoved af guld” på grund af dets store rigdomme; og Babylon blev af Esajas (14,4) kaldt den “gyldne by” (RV randnote: “undertrykkerske”, idet læsemåden marhebah følges i stedet for det sædvanlige ord madhebah).

International Standard Bible Encyclopedia

guld (zahabh; chrusos):

1. Betegnelser:

Ikke noget metal er nævnt hyppigere i Gamle Testamentes skrifter end guld, og intet har fået så mange betegnelser. Blandt disse betegnelser er zahabh den mest brugte. Den arabiske ækvivalent, dhahab, er stadig det almindelige navn for guld i hele Israels land, Syrien og Egypten. Med zahabh forekommer hyppigt andre ord, som når de oversættes betyder "rent" (2 Mos 25,11), "raffineret" (1 Krøn 28,18), "fineste" (1 Kong 10,18), "hamret" (1 Kong 10,17), "Ofir" (Sl 45,9).

Andre betegnelser, der forekommer, er: paz, "fint guld" (Job 28,17; Sl 19,10; Sl 21,3; Sl 119,127; Ordsp 8,19; Højs 5,11; Højs 5,15; Es 13,12; Klag 4,2); charuts (Sl 68,13; Ordsp 3,14; Ordsp 8,10; Ordsp 8,19; Ordsp 16,16; Zak 9,3); kethem, ordret "skåret ud" (Job 28,16; Job 28,19; Job 31,24; Ordsp 25,12; Klag 4,1; Dan 10,5); ceghor (1 Kong 6,20; 1 Kong 7,50; Job 28,15); betser (kun i KJV: Job 22,24; RV "skat").

2. Kilder:

Kilder, som er udtrykkeligt nævnt i Gamle Testamentet, er: Havila (1 Mos 2,11; 1 Mos 2,12); Ofir (1 Kong 9,28; 1 Kong 10,11; 1 Kong 22,48; 1 Krøn 29,4; 2 Krøn 8,18; 2 Krøn 9,10; Job 22,24; Job 28,16; Sl 45,9; Es 13,12); Saba (1 Kong 10,2; 1 Kong 10,10; 2 Krøn 9,1; 2 Krøn 9,9; Sl 72,15; Es 60,6; Ez 27,22; Ez 38,13); Arabien (2 Krøn 9,14). Vi er ikke berettigede til at placere nogen af disse steder helt bestemt. De refererer sandsynligvis alle til et område i Arabien.

Den senere oprindelse af den geologiske dannelse af Kanaan og Syrien udelukker muligheden for, at guld kan findes i større mængder (se METALLER), så de store mængder guld, som Israels børn brugte til at konstruere deres hellige steder, ikke var produktet af miner i landet, men var fra bytte taget fra landets indbyggere (4 Mos 31,52), eller bragt med dem fra Egypten (2 Mos 3,22). Dette guld blev sandsynligvis udvundet i Egypten eller Indien (muligvis Arabien) og bragt gennem Arabiens store karavanruter til Syrien, eller søs i Tyrus' skibe (1 Kong 10,11; 1 Kong 10,22; Ez 27,21; Ez 27,22).
Der er ingen tvivl om de egyptiske kilder. De gamle arbejdssteder i guldførende årer i den egyptiske ørken og ruinerne af bygninger forbundet med minedrift og raffinering af det kostbare metal er stadig til stede. Dette område bliver genåbnet med udsigten til at blive en kilde til en del af verdens forsyning. Det kunne sluttes fra det omfattende bytte i guld taget fra midianitterene (jf. HDB under ordet), at deres land (Nordvestlige Arabien) producerede guld. Det er mere sandsynligt, at midianitterene til gengæld havde erobret det meste af det fra andre svagere folk. Traditionen om, at Nordvestlige Arabien er rigt på guld, består stadig. Hvert år bringer muslimske pilgrimme, der vender tilbage fra Mekka via Damaskus-ruten, med sig prøver på hvad der antages at være guldmalm. De får det fra araberne ved stoppestederne langs ruten. Prøver analyseret af forfatteren har kun været jernsulfider. Ingen guldførende sten er endnu fremkommet. Hvorvidt disse prøver kommer fra minerne omtalt af Burton (The Land of Midian Revisited) er et spørgsmål.

3. Former:

Guld udgjorde en del af hver husstands skat (1 Mos 13,2; 1 Mos 24,35; 5 Mos 8,13; 5 Mos 17,17; Jos 22,8; Ez 28,4). Det blev sandsynligvis opbevaret (a) i form af nuggets (Job 28,6, RV randnote), (b) i regelmæssigt eller uregelmæssigt formede brikker eller stænger (4 Mos 7,14; 4 Mos 7,20; 4 Mos 7,84; 4 Mos 7,86; Jos 7,21; Jos 7,24; 2 Kong 5,5), og (c) i form af støv (Job 28,6). En prøve af gult støv, som ejeren påstod at have taget fra et gammelt kar, gravet op i nærheden af Hauran, blev engang bragt til forfatterens laboratorium. Ved undersøgelse viste det sig at indeholde jernsulfider og metallisk guld i finfordelt tilstand. Det var sandsynligvis en del af en gammel husstands skat. En almindelig praksis var at lave guld til smykker med det dobbelte formål at schmykke sig og at opbevare det. Denne sædvane består stadig, især blandt muslimer, som ikke låner penge ud mod rente. En fattig kvinde sparer på sine små mønter, indtil hun har nok til at købe et guldarmband. Dette bærer hun eller gemmer det væk mod behovet (se 1 Mos 24,22; 1 Mos 24,53). Det var vægt og ikke skønhed, som blev noteret i smykkerne (2 Mos 3,22; 2 Mos 11,2; 2 Mos 12,35). Guldmønt var ukendt i de tidlige Gamle Testamentes tider.

4. Brug:

(1) Brugen af guld som den mest bekvemme måde at opbevare formue på er nævnt ovenfor.

(2) Smykker havde mange former: armbånd (4 Mos 31,50), armbånd (1 Mos 24,22), kæder (1 Mos 41,42), måner (Dom 8,26), kroner (2 Sam 12,30; 1 Krøn 20,2), øreringe (2 Mos 32,2; 2 Mos 32,3; 4 Mos 31,50; Dom 8,24; Dom 8,26), ringe (1 Mos 24,22; 1 Mos 41,42; Jak 2,2).

(3) Fremstilling og udsmykning af genstande i forbindelse med helligstederne: I beskrivelsen af byggingen af arken og tabernaklet i 2 Mos 25 ff læser vi om den overdadige brug af guld til at overtrække træ og metaller, og til at forme lysestager, fader, ske, gemmekander, skåle, snude, gardinlukker, kroge osv. (et estimat af værdien af brugt guld er £ 90.000; se HDB). I 1 Kong 1 ff; 1 Krøn 1 f; 2 Krøn 2 ff er registreringer af endnu mere omfattende brug af guld ved templets bygning.

(4) Afgudsbilleder var lavet af guld (2 Mos 20,23; 2 Mos 32,4; 5 Mos 7,25; 5 Mos 29,17; 1 Kong 12,28; Sl 115,4; Sl 135,15; Es 30,22; Åb 9,20).

(5) Guld blev brugt til overdådig pragtudfoldelse. Blandt de eventyrlige luksusting ved Salomos hof var hans drikkekar af guld (1 Kong 10,21), en trone af elfenben overtrukket med guld (1 Kong 10,18) og gyldne udsmykninger på vogne (1 Krøn 28,18). Hellig skat, opsparet fra votivgaver eller dele, der var indviet af bytte, bestod hovedsagelig af guld (2 Mos 25,36; 4 Mos 7,14; 4 Mos 7,20; 4 Mos 7,84; 4 Mos 7,86; 4 Mos 31,50; 4 Mos 31,52; 4 Mos 31,54; Jos 6,19; Jos 6,24; 1 Sam 6,8; 1 Sam 6,11; 1 Sam 6,15; 2 Sam 8,11; 1 Krøn 18,7; 1 Krøn 18,10; 1 Krøn 18,11; 1 Krøn 22,14; 1 Krøn 22,16; Matt 23,17). Denne skat var det bytte, fjenden mest efterstræbte. Den blev betalt til dem som tribut (1 Kong 15,15; 2 Kong 12,18; 2 Kong 14,14; 2 Kong 16,8; 2 Kong 18,14-16; 2 Kong 23,33; 2 Kong 23,15), eller taget som rov (2 Kong 24,13; 2 Kong 25,15).

5. Billedligt:

Guld bruges til at symbolisere jordisk rigdom (Job 3,15; Job 22,24; Es 2,7; Matt 10,9; ApG 3,6; ApG 20,33; Åb 18,12). Finere end guld, som fysisk set betragtes som uforgængeligt, er et billede på uforgængelighed (ApG 17,29; 1 Pet 1,7; 1 Pet 1,18; 1 Pet 3,3; Jak 5,3). Rensning af guld er et billede på stor renhed eller på en prøvelse af den (Job 23,10; Ordsp 17,3; Es 1,25; Mal 3,2; 1 Pet 1,7; Åb 3,18). Guld var det mest værdifulde af metallerne. Det stod for alt af stor værdi (Ordsp 3,14; Ordsp 8,10; Ordsp 8,19; Ordsp 16,16; Ordsp 16,22; Ordsp 25,12), og var derfor det mest værdige til brug i tilbedelsen af Jahve (2 Mos 25 ff.; Åb 1,12; Åb 1,13; Åb 1,10, osv.) og som udsmykning for engle (Åb 15,6) eller hellige (Sl 45,13). Hovedet blev kaldt gyldent, fordi det var legemets kosteligste del (Højs 5,11; Dan 2,38; sammenlign »den gyldne skål«, Præd 12,6). »Den gyldne by« betød Babylon (Es 14,4), ligesom også »det gyldne bæger« betød sanselighed (Jer 51,7). En krone af guld var ensbetydende med kongelig ære (Est 2,17; Est 6,8; Job 19,9; Åb 4,4; Åb 14,14). At bære guld var et billede på overdådig pynt og verdslig luksus (Jer 4,30; Jer 10,4; 1 Tim 2,9; 1 Pet 3,3; Åb 17,4). At sammenligne mennesker med guld antydede deres ædelhed (Klag 4,1; Klag 4,2; 2 Tim 2,20).

James A. Patch

Kilde: Easton's Bible Dictionary (M.G. Easton, 1897) og International Standard Bible Encyclopedia (red. James Orr, 1915/1939), public domain. Oversat til dansk med AI og endnu ikke gennemlæst (helt eller delvis). Koblinger til personer og steder: Theographic Bible Metadata (CC BY-SA 4.0).