Gudsfrygt; gudsfrygtighed

guds'-frygt, guds'-fryg-tig (eusebeia, eusebes, eusebos): I Det Gamle Testamente er ordet, som oversættes "gudsfrygtighed" i Sl 4,3; Sl 32,6 (chacidh), bogstaveligt "venlig", derefter "from" (RV randnote gengiver det i det første sted "den som han er velsindet over for"). Undertiden både i Det Gamle Testamente og Det Nye Testamente bruges en omskrivning, "af Gud", "efter Gud" (f.eks. "guddommelig sorg", 2 Kor 7,10). Gudsfrygt som betegnelse for karakter og handlinger bestemt af princippet om kærlighed til eller frygt for Gud i hjertet, er opsummeringen af ægte religion. Der kan ikke være ægte religion uden det: kun en død "form" (2 Tim 3,5). Udtrykket er ynderet i de pastorale breve. Inkarnationen er "den gudfrygtiges hemmelighed" (1 Tim 3,16).

James Orr