Hagaræer
På engelsk: Hagarene
Eller hagarit.
En af Davids vældige krigere (1 Krøn 11,38), søn af en fremmed.
Brugt om Jaziz (1 Krøn 27,31), som havde opsyn med Davids småkvæg. “En hagaræer havde ansvar for Davids småkvæg, og en ismaelit for hans hornkvæg, fordi dyrene græssede i egne, hvor disse nomadefolk plejede at lade deres kvæg græsse.”
I Sauls regeringstid blev der ført en stor krig mellem stammerne øst for Jordan og hagaræerne (1 Krøn 5), som blev overvundet i kamp. Et stort bytte blev taget af de to og en halv stammer, og de tog hagaræernes land i besiddelse.
Senere indgik “hagaræerne”, som stadig boede i landet øst for Jordan, en sammensværgelse mod Israel (jf. Sl 83,6). De skelnes fra ismaelitterne.
Kilde: Easton's Bible Dictionary (M.G. Easton, 1897), public domain. Oversat til dansk med AI og endnu ikke gennemlæst. Koblinger til personer og steder: Theographic Bible Metadata (CC BY-SA 4.0).