Ismael

Gud hører.

Abrahams ældste søn, med Hagar, medhustruen (1 Mos 16,15; 17,23). Han blev født ved Mamre, da Abraham var seksogfirs år gammel, elleve år efter hans ankomst til Kanaan (16,3; 21,5). I en alder af tretten år blev han omskåret (17,25). Han voksede op som et ægte barn af ørkenen, vild og egenrådig. Ved Isaks fravænning brød hans rå og egenrådige sind frem i fornærmende og spottende udtryk (21,9.10); og Sara, som opdagede dette, sagde til Abraham: “Driv denne slavekvinde og hendes søn bort.” Påvirket af en guddommelig formaning sendte Abraham Hagar og hendes søn bort med ikke mere end en skindsæk med vand og noget brød. Fortællingen, der beskriver denne handling, er en af de smukkeste og mest rørende begivenheder i patriarkernes liv (1 Mos 21,14-16).

Ismael slog sig ned i landet Paran, et område mellem Kanaan og Sinajs bjerge; og “Gud var med ham, og han blev en stor bueskytte” (1 Mos 21,9-21). Han blev en stor ørkenhøvding, men der er kun lidt nedskrevet om hans historie. Han var omkring halvfems år gammel, da hans far Abraham døde, i forbindelse med hvis begravelse han endnu en gang for et øjeblik træder frem. Ved denne lejlighed mødtes de to brødre efter at have været længe adskilt. “Isak med sine hundreder af husslaver, Ismael med sine flokke af vilde følgesvende og halvt barbariske forbundsfæller, i al en beduinfyrstes værdighed, samlet foran Makpelas hule midt blandt Hets mænd for at yde de sidste pligter mod ‘de troendes far’, ville være et bemærkelsesværdigt emne for en kunstner” (1 Mos 25,9). Om de senere begivenheder i hans liv vides kun lidt. Han døde i en alder af hundrede og syvogtredive år, men hvor og hvornår vides ikke (25,17). Han havde tolv sønner, som blev grundlæggere af lige så mange arabiske stammer eller kolonier, ismaelitterne, der bredte sig over Nordarabiens vidtstrakte ørkenområder fra Det Røde Hav til Eufrat (1 Mos 37,25, 27, 28; 39,1), “deres hånd imod enhver, og enhvers hånd imod dem.”

Søn af Netanja, “af kongelig slægt” (Jer 40,8, 15). Han lagde planer mod Gedalja og dræbte ham og andre forræderisk. Han førte mange fanger bort “og drog af sted for at gå over til ammonitterne.”