Haggaj

Festlig, en af de tolv såkaldte små profeter. Han var den første af de tre (Zakarias, hans samtidige, og Malakias, som levede omkring hundrede år senere, var de to andre), hvis tjeneste hørte til den periode i jødisk historie, der begyndte efter tilbagekomsten fra fangenskabet i Babylon. Næsten intet vides om hans personlige historie. Han kan have været en af de fanger, som Nebukadnesar førte til Babylon. Han begyndte sin tjeneste omkring seksten år efter tilbagekomsten. Arbejdet med at genopbygge templet var blevet standset gennem samaritanernes intriger. Efter at have ligget stille i femten år blev arbejdet genoptaget gennem Haggajs og Zakarias’ indsats (Ezra 6,14), som ved deres formaninger vækkede folket af deres sløvhed og fik dem til at benytte den gunstige lejlighed, der var opstået ved en ændring i den persiske regerings politik. (Se DARIUS [2].) Haggajs profetier er blevet karakteriseret således: “Der er en vægtig og enkel værdighed i den eftertrykkelige gentagelse, der rettes ens til alle samfundets klasser, fyrste, præst og folk: ‘Vær stærk, vær stærk, vær stærk’ (2,4). ‘Hold fast ved, klæb til, det arbejde, I skal udføre;’ eller igen: ‘Læg mærke til jeres veje, læg mærke til, læg mærke til, læg mærke til’ (1,5.7; 2,15.18). Det er den hebraiske formulering for den stræben, som er karakteristisk for begavede seere til alle tider: at tvinge deres tilhørere til at vende deres hjertes indre udad for deres eget blik, at tage masken af deres samvittighed, at ‘se livet fast i øjnene og se det helt.’”, Stanleys Jewish Church.