Hagriter

hag'-rits (haghri'im): En arabisk stamme eller stammeforsamling (1 Krøn 5,10; 1 Krøn 5,19; 1 Krøn 5,20 KJV "Hagariter"; 1 Krøn 27,31 KJV "Hagerit"; Sl 83,6 "Hagarener"), mod hvilken rubeniterne kæmpede i Sauls dage. I 1 Mos 25,12-18 er optegnet efterkommerne, "slægterne", af Ismaels, "hvem Hagar, Saras egyptiske tjenerinde, fødte for Abraham." To og muligvis tre af disse stammer, Jetur, Nafis og Kedemagfn (25,15), synes at være identiske med de tre stammer, som rubeniter og andre israelitter øst for Jordan erobrede og fordrev (1 Krøn 1). Navnenes overensstemmelse i 1 Mos og 1 Krn lader næppe tvivl om, at "hagrit" er et fællesbetegnelse groft ensbetydende med "ismaelitter", betegnende den uregelmæssige og skiftende linje af ørkenestammer, der strakte sig langs øst og syd for Kanaan. De "øst for Gilead", "Jetur, Nafis og Noda", blev overvundet af Ruben: "Hagriterne blev givet i deres hånd, og alt det som var med dem. .... Og de tog deres kvæg. .... de boede i deres sted indtil fangenskabet" (1 Krøn 5,20-22).

Disse sammen med andre arabiske stammer nævnes i indskrifterne fra Tiglat-Pileser III (745-727 f.Kr.). Jetur gav sit navn til jturerne fra romersk tid, som var berømte soldater bosiddende i Anti-Libanon. Sammenlign Curtis, Kommentar til Krøniken; Skinner, "1 Mos", ICC, samme sted.

Edward Mack