Hades

Det, som er ude af syne; et græsk ord, der bruges om de dødes tilstand eller sted. Alle døde går på samme måde til dette sted. At blive begravet, at gå ned i graven, at stige ned i hades, er ensbetydende udtryk. I LXX er dette ord den sædvanlige gengivelse af det hebraiske sheol, det fælles opholdssted for de bortgangne (1 Mos 42,38; Sl 139,8; Hos 13,14; Es 14,9). Dette udtryk forekommer forholdsvis sjældent i det græske Nye Testamente. Vor Herre taler om Kapernaum som det, der skal “styrtes ned i helvede” (hades), dvs. ganske enkelt til den dybeste fornedrelse (Matt 11,23). Det betragtes som en slags rige, der aldrig ville kunne omstyrte grundvolden for Kristi rige (16,18), dvs. Kristi kirke kan aldrig dø.

I Luk 16,23 forbindes det meget tydeligt med de fortabtes dom og elendighed.

I ApG 2,27-31 citerer Peter LXX-versionen af Sl 16,8-11, tydeligvis med det formål at bevise vor Herres opstandelse fra de døde. David blev efterladt på de dødes sted, og hans legeme så forrådnelse. Ikke sådan med Kristus. Ifølge gammel profeti (Sl 30,3) blev han kaldt tilbage til livet.