Hade; had

hat, ha'-tred (verbum, sane', "oftest," saTam, 1 Mos 27,41, osv.; substantiv, sin'ah; miseo): En følelse af stærk modvilje og uvilje, i almindelighed ondsindet og tilskyndende til skade (det modsatte af kærlighed); undertiden født af moralsk harme. Både i Det Gamle Testamente og Det Nye Testamente fordømmes had af den ondsindede slags uden skånsel (4 Mos 35,20; Sl 109,5; Ordsp 10,12; Tit 3,3; Tit 3,1), men i Det Gamle Testamente anbefales had til det onde og til onde mennesker, renset for personlig ondskab (Sl 97,10; Sl 101,3; Sl 139,21; Sl 139,22, osv.). Det Nye Testamentes lov mildner denne følelse, hvad personer angår, idet den bringer den ind under kærlighedens højere lov (Matt 5,43; Matt 5,14; jf. Rom 12,17-21), samtidig med at den skærper hadet til det onde (Jud 1,23; Åb 2,6). Gud selv hades af de onde (2 Mos 20,5; Sl 139,21; jf. Rom 8,7). Undertiden bruges ordet "hade" dog hyperbolsk i relativ betydning for kun at udtrykke en stærk foretrækkelse af én frem for en anden. Gud elskede Jakob, men hadede Esau (Mal 1,3; Rom 9,13); far og mor skal hades i sammenligning med Kristus (Luk 14,26; jf. Matt 10,37).

Se FJENDSKAB.

James Orr